Så kommer der endelig en opdatering på hvordan det er gået med mit Curly Girl method projekt. Jeg kan lige så godt tilstå at jeg ikke har været helt vildt god til at holde det, selvom det meste af mit projekt var under corona. Jeg er ikke rigtig en hår person. Jeg er hverken god til det eller har lyst til at bruge tid på mit hår, og det er noget der tager lidt tid, når man skal følge the Curly Girl Method. De dage hvor jeg vasker mit hår, er det ikke rigtig et problem, mit problem opstår når vi kommer til de andre dage, de dage hvor man skal opfriske sine krøller. Første dag prøvede jeg at gøre mit hår vådt og så kommer produkter i igen, men det tog virkelig lang tid for mit hår at tørrer, og så synes jeg heller ikke at det blev særlig pænt. Jeg ved at der er nogen der gør håret helt vådt og påføre balsam og så redder det ud, hver gang de skal genopfriske, men det fungere på ingen måde for mig. Derfor arbejder jeg stadigvæk på at finde en metode som passer godt til mig og mit hår. 

Da jeg startede med CGM der var jeg træt af mit hår. Jeg synes det så træls ud, det var utrolig tørt, og det ville ikke rigtig som jeg ville. Jeg overveje hvad jeg skulle gøre ved det, men fandt aldrig rigtig noget der virkede. Jeg vil sige at det her har hjulpet UTROLIG meget. Mit hår er meget flottere at se på (også selvom det trænger til at blive klippet), det er blevet dejlig blødt igen, og det er meget nemmere at arbejde med. Jeg har helt sikkert også fået flere krøller i mit hår. Når jeg køre rutinen, kan jeg se der kommer flere og flere krøller og de bliver også mere defineret.

Jeg har lært en masse fra det her forsøg og det er noget som jeg vil køre videre med, især i forhold til produkter, da det bare giver et bedre hår, og så vil jeg arbejde videre på at finde en rutine for de dage hvor jeg skal genopfriske mit hår. Jeg har ikke en diffuser til min føntørre, så det er en af de ting jeg har overvejet om jeg skal få fingrene i, da jeg tror det vil hjælpe mig utrolig meget på de dage hvor jeg ikke vasker hår. Jeg synes alle burde prøve det, ikke for at se om de har krøllet hår, men får at få sit hår i en bedre tilstand, da det virkelig hjælper at være mere betænksom med sin hårprodukter. Spring ud i det, hvis du har tid og lyst! 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.