UpCircle er et mærke, jeg er stødt på i min søgen efter bæredygtige og miljøvenlige produkter. Det lever UpCirle op til ved at bruge biprodukter, kaffegrums, frugtsten og te, fra ander industrier til deres produkter – det er da i den grad miljøvenligt. De er plantebaserede og tester ikke på dyr. Den yderste indpakning er pap, glas eller aluminium, der kan genanvendes, og kun hvor det er strengt nødvendigt bruger de plastic til deres låg. Det er virkelig en filosofi, jeg godt kan lide.

Jeg har testet en sæbebar, der alene er pakket ind i en lille papæske uden plastic – det er noget, jeg ellers synes kan være svært at finde. Sæbebaren, der genanvender te, der er brugt til chaisirup, er økologisk, naturlig, vegansk og cruelty free. Ingredienserne betyder, at den dufter så lækkert – især hvis man, som jeg, er vild med chai te! Den kan bruges til en mild rens af ansigtet eller til at vaske kroppen.

UpCircle gør det så nemt for forbrugerne at se, hvad de køber ved hjælp af disse små markeringer.

Personligt bryder jeg mig ikke om at bruge sæbebarer til ansigtet – det skal nok komme en dag, men jeg er ikke heeeelt klar endnu. Derfor har jeg brugt den på kroppen, og den gør ligesom, hvad den skal, og duften.. åh! Den er så intens og krydderier. Man skal nok virkelig være til den slags krydrede krydderikombinationer. Tænk gulerodskage, krydderkage og den slags dybe, varme vinter dufte. Måske giver det ikke mening for andre end mig. Derudover indeholder sæbebaren også pink ler, der modvirker rødme og irritation, hvilket jeg tænker især er godt, hvis man ønsker at bruge den i ansigtet.

Jeg er vild med, at UpCircles produkter kan købes i Magasin. Det gør det nemt for os som forbrugere at tage bedre valg, og samtidig er prisen også konkurrencedygtig, idet den kan købes for 75 kr. Der er også en anden variant, der indeholder og dufter af fennikel og kardemomme, lyder det ikke også mega lækkert? Seriøst jeg kunne spise dem begge!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.