Cliniques moisture surge serien er en serie som vi er rigtig glade for her på bloggen. Deres moisture surge hydrating supercharged concentrate er et musthave produkt, og vi har omtalt det flere gange her på bloggen. De to creme som også er i serien, har vi også været inde omkring her på bloggen, og alle produkter har vi været rigtig glade for. Da jeg så der var en maske i serien, skulle den selvfølgelig også prøves, og jeg var så heldig at få den af Tanja i julegave (Thank You!). 

Som navnet på denne serie hentyder til, så handler alle disse produkter om fugt. De er alle sammen fokuseret på at gennem fugte huden, og det kan vi jo godt lide. En gennemfugtet hud er bare nemmere at arbejde med, især når det kommer til makeup, eller det synes jeg ihvertfald. 

Det her er som sagt en overnight maske, så en maske man tager på om aften og så sover man med den på, og vågner derefter op til en dejlig gennemfugtet hud. Konceptet er sådan set meget smart i og med at det ikke kræver noget tid at bruge sådan en maske. 

Vi har snakket om overnight masker før på bloggen og der er en som vi har brugt begge to og været rigtig glad for nemlig Origins Drink Up Intensive Overnight Mask, det er nemlig en super god maske der virkelig giver fugt til huden. 

Men jeg jeg vil faktisk sige at den her fra clinique er bedre end den fra Origins. Denne maske fra Clinique minder meget om en creme i konsistens, og derfor vil jeg også påstå, at du ville kunne bytte din natcreme ud med denne maske, fordi konsistent minder så meget om en creme. Den skal dog bruge lidt mere tid end en almindelig creme til at trække ind i huden. Den er utrolig nem at påføre og jeg vil anbefale at man lige giver den 5 – 10 minutter inden man ligger sig ned på puden med den i ansigtet, så den lige har fået lov til at trække ind. Den er ikke klisteret på nogen måde, heller ikke når man vågner op om morgen. Jeg synes ikke rigtig at der er nogen duft til produktet, så hvis duft er et problem for dig normalt, så er det her produktet måske værd at kigge på. 

Alt i alt, så er jeg ret vild med den her maske. Den er nem at bruge, den giver dejlig fugt til huden, og man kan mærke når man har brugt den. Konsistensen er jeg også ret vild med da det minder rigtig meget om en almindelig creme, men man kan stadigvæk mærke en lille smule forskel. Det her er i hvert fald en maske jeg vil sige er lige så god som den fra Origins hvis ikke bedre. Endnu et super godt produkt fra denne serie. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.