Indlægget indeholder affiliate links.

I dag skal det handle om et produkt fra et mærke, jeg længe har beundret og samtidig været lidt intimideret af. Aesop er mærket med de gamle brune apotekerflasker og neutrale mærkater. Det er stilet, det er flot, og så er produkterne tilmed kendt for at være rigtig gode. Aesop er 100% vegansk. Det er ikke billigt – særligt ikke fordi det sjældent er på tilbud. Jeg ved ikke, om det skyldes mærkets filosofi, eller det simpelthen bare er forhandlerne, der ved, de kan sælge til fuld pris og derfor sjældent inkluderer Aesop i deres tilbud – heller ikke når der er 20% på alle varer.

Efter at have beundret mærket længe nok, besluttede jeg mig i december for, at NU, NU skulle det være, og jeg klikkede en ”Herbal Deodorant” hjem på nettet. Rimelig risky uden sådan at have duftet til den, for Aesop er også kendt for at anvende naturlige ingredienser, og som vi alle ved, kan det nogle gange dufte meget kraftigt og lidt specielt. Denne deodorant er ingen undtagelse, men den dufter heldigvis ikke dårligt. Den dufter af krydderurter, men det er ikke sådan, du skal være bange for, at folk omkring dig får lyst til italiensk mad, fordi du dufter kraftigt af basilikum. Personligt synes jeg, duften fortager sig, når man tager den på.

Det, jeg godt kan lide og som faktisk også blev afgørende for, at jeg bestilte denne deodorant, er, at den kommer i en helt almindelig sprayflaske, der ikke er under tryk. De er svære at finde, og jeg har søgt længe, for da jeg tog faget, Environmental Law (i øvrigt meget anbefalelsesværdigt hvis der skulle sidde en læser derude og være i tvivl) lærte vi, at de traditionelle trykflasker, man bruger til hårlak, tørshampoo, deodorant osv. er en af de største syndere, når det kommer til vores miljø og luftforurening. I skal ikke hænge mig op på det, for jeg har ikke sat mig yderligere ind i det, men det fik mig til at tænke, om det overhovedet var muligt at finde deodoranter, der ikke er under tryk. Roll-ons er jo også under tryk.

Generelt er jeg meget glad for, at jeg fik prøvet noget fra Aesop, men desværre tror jeg ikke, jeg kommer til at købe lige dette produkt igen. Efter en måneds brug bemærkede jeg, at jeg lugtede mere af sved end normalt, og jeg er ellers sådan en, der kan gå en uge uden bad og stadig ikke lugte af sved, så det siger ikke så lidt. Andre omkring mig synes heldigvis ikke, jeg lugtede, men I kender det sikkert selv – det er ikke rart at føle, at man lugter af sved, uanset om man så faktisk lugter eller ej. Min kæreste kan derimod nærmest ikke gå én hel dag uden at komme til at lugte, så derfor fik jeg selvfølgelig overtalt ham til også at prøve den. Vi er begge enige om, at den langt fra holder så godt som de deodoranter, vi er vant til at bruge. Det var forventeligt med min kæreste, der bruger en antiperspirant fra apoteket, men jeg bruger hvilken som helst parfumefri, der er på tilbud til 10 kr., så jeg havde forventet mere fra en deodorant til 220 kr.!!

Køb den hos Matas for 220 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.