Er jeg den eneste, der har undret mig over, hvorfor vi har en speciel creme til øjnene? Og hvad der er specielt ved den? Hvorfor kan man ikke bare bruge sin normale ansigtscreme om øjenene? Hvis du også har undret dig, kan du læse med her!

Jeg må indrømme, at den første artikel, jeg klikkede på, bekræftede mine anelser: der er ingen grund til at investere i en dyr øjencreme. Ifølge denne side kan vi nemlig sagtens bruge vores ansigtscreme på øjenomgivelserne, og øjencremer er bare en måde, hvorpå producenterne kan sælge et ekstra produkt. 

Efterfølgende læste jeg flere artikler både på dansk og engelsk, der konkluderer det samme. Hvis jeg er helt ærlig, så var det også lidt det, jeg forventede. I hvert fald hvis man bruger en ansigtscreme af god kvalitet med gode ingredienser. Betyder det dog, at jeg aldrig bruger øjencreme? Nej. Faktisk er jeg næsten lige startet med at bruge Clarins Eye Contour, og den er virkelig god. Jeg føler virkelig, den gør noget for mit øjenområde. Udglatter og matterer huden. Og så føles den skøn og kølende på huden. Det er ren luksus, og jeg vil foretrække at bruge den fremfor min ansigtscreme. 

Derudover kan det jo også være, at huden i øjenområdet har andre behov, end huden i resten af ansigtet. Ligesom huden i resten af ansigtet kan have forskellige behov. Personligt er mine øjenomgivelser meget sarte, og derfor kan de ikke altid tåle så skrappe ingredienser, som resten af min hud kan. Hvis man lider af acne eller andet, der gør man bruger en ansigtscreme med skrappe ingredienser eller syre, så ville jeg personligt undgå at bruge den om øjenene. Huden om øjnene er tyndere og kan være mere sart, hvilket man bør have in mente, når man beslutter, om man vil købe en creme specielt til øjnene eller bruge sin ansigtscreme også på øjenene. 

Nu skal jeg jo ikke gøre mig klog på noget, som eksperter ved mere om, men jeg tror ikke, man altid kan sige, man kan bruge sin ansigtscreme om øjnene. Det kommer an på cremen og huden. Jo sartere huden er, jo skrappere cremen er, jo mere tilbageholdende skal man nok være. Har man derimod en god, fugtgivende creme med gode ingredienser, så tyder det på, man ikke behøver investere i en dyr øjencreme. Personligt er min hud om øjnene sartere og mere tør, end resten af min hud, og derfor foretrækker jeg at bruge en øjencreme om øjnene, fordi jeg så kan bruge en creme, der er mere fugtgivende. 

Nu er det jo ikke fordi, det her er banebrydende ny viden, men jeg må indrømme, jeg oprigtigt har undret mig. Jeg hører af og til influencere sige, “denne creme kan bruges på øjenene også” og jeg har undret mig, hvad der gør, at den kan bruges på øjnene, og andre cremer ikke kan. Dertil kan jeg nu svare, at det kommer an på huden omkring øjnene og hvor sart, den er, men det kommer også an på, om det er en almindelig god creme, eller en creme der f.eks. indeholder skrappe acneingredienser, for så giver det jo lidt sig selv, at den ikke skal anvendes nær øjnene!

Så hvis din hud ikke har nogle særlige behov, og du derfor bruger en mild, fugtgivende creme, tyder der på, at du kan spare øjencremen væk, men hvis din hud har nogle særlige behov, kan det være en god idé at købe en anden creme – evt. en øjencreme – til øjenområdet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.