Indlægget indeholder affiliate links.

Sikke en hverdag, vi er vågnet op til siden sidst, hva? Det er for mange danskere nok lidt svært at finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Rutiner laves om, supermarkederne raides (helt unødvendigt i øvrige), gaderne er tomme, og mennesker holder afstand fra hinanden. Heldigvis fungerer vores lille online univers helt som før, og bloggens rutine er således ikke lavet om. Pas på hinanden og jer selv, derude.

Denne læbepomade var endnu et full size produkt, jeg fik i Clarins julekalenderen. Du kan se, hvad der ellers var i her og her

Som en lille disclaimer bør jeg sige, at jeg ikke lider af super tørre læber. De fleste dage bruger jeg ikke læbepomade, og hvis jeg gør er det mest et tyndt lag før sengetid. Derfor er denne læbepomade nok til mit behov. Jeg er dog ikke i tvivl om, at den f.eks. ikke ville være nok til Maria, som bruger læbepomade ofte og har tørrere læber. 

Denne læbepomade er super god on the go, fordi den kommer i en tube, som gør, den er praktisk. Produktet er tilpas tyndt til nemt at kunne presses ud af tuben, men samtidig er det fast nok til, at det ikke glider rundt på læberne og ryger af med det samme. 

Det er en læbepomade, som man mærker på læberne. Den lægger sig som et tyndt, smidigt lag voks på læberne uden at klistre. På en måde føles den faktisk lidt som en rigtig god lip gloss. Konsistensen gør, at holdbarheden faktisk er rigtig god. Ikke lige så god som f.eks. Nuxe Reve de Miel balmen, men langt bedre end andre læbepomader jeg har prøvet, som kommer i en tube eller en læbestiftbeholder. 

Den dufter skønt og luksuriøst. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive duften. Clarins siger hvid lotus, men det er der jo ingen, der ved, hvordan dufter. Tænk spa. Den dufter virkelig beroligende og varmt. Jeg synes, alle bør dufte den, fordi den dufter så skønt, men den er ikke overdrevet og gennemtrængende, når man har den på, så hvis du er sensitiv med dufte, tror jeg ikke, den vil genere dig. 

Prisen er 150 kr. for 15 ml, hvilket ikke er den billigste læbepomade på markedet, men jeg synes faktisk, den er pengene værd, men det kommer an på ens behov. Har man meget tørre læber og et stort behov for læbepomade, så ville jeg vælge en anden, men mangler man en god, nærende læbepomade on the go for at vedligeholde og blødgøre læber, der ikke er voldsomt tørre, så synes jeg, man bør overveje denne. 

Køb den her hos Matas!

Psst.. Der er -20% i øjeblikket, hvis du er medlem!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.