Jeg har tænkt over dette indlæg, hver gang jeg er i Sephora, og nu skriver jeg det altså. Grunden til, jeg har været tilbageholdende, er, at jeg ikke selv har været ude og købe alle deres minis, men jeg har hørt godt om mange, og det har I måske også, ellers har jeg prøvet mange i full size, inden jeg fik øjnene op for dette udvalg af populære, hypede produkter i mini størrelse!

Først og fremmest er der måske nogle derude, der aldrig har været i Sephora – de er jo lidt nærrige i forhold til fysiske butikker i Danmark *host * – ellers er der måske nogle, der ikke er bekendte med udtrykket ”the isle of doom,” men det er altså nogle hylder, der danner vejen/køen mod kassen. Hylderne er fyldte med alle mulige små produkter, så man rigtig bliver fristet, mens man står og venter. Det behøver dog ikke være en dårlig ting. Miniprodukter er rigtig gode, hvis full size koster en formue, og man gerne lige vil prøve produktet af inden, man investerer, hvis man skal ud at rejse, eller hvis man simpelthen kan nøjes med mindre. På den måde undgår man også at smide meget ud, hvis det viser sig, man ikke er vild med et produkt. Jeg elsker minis, og derfor har jeg nedenfor samlet mine favoritter – nogle produkter jeg kender, andre jeg gerne vil prøve.

Hudpleje

Egyptian Magic (150 kr)

Denne creme har været hypet i beautyland nogle år tilbage – og det er med god grund! Der er tale om en all-round creme, der, som antydet, kan lidt af det hele. Den kan bruges som fugtighedscreme, hvor den særligt er god mod tør hud eller om vinteren. Den kan bruges som maske, for at give huden intens fugt. Den kan bruges på tørre albuer. Den kan bruges efter barbering. På læberne. På eksem (har jeg hørt).

GlamGlow masker

Endnu et produkt der er hypet i beautyland. Det er et produkt, som jeg er sikker på, mange har stået og sukket efter, da de så prisen første gang. 385 kr. – 485 kr. koster de, og til den pris tror jeg ikke, der er mange, der bare lige kaster sig ud i at teste dem alle. Det kan man nu, for Sephora fører mini Glamglow masker til 140 kr. stykket. Der kan de fleste vist være med, hvis der bare er tale om en enkelt maske. Du kan læse om Marias oplevelse med Glam Glow her.

Laneige Good Night Kit – 100 kr.

Maria har nævnt denne læbemaske flere gange, og hun elsker den! Men har du også bemærket, at hun altid linker til Amazon? Nu er det ikke fordi, der er noget galt med Amazon, men for mig føles det af en eller anden grund lidt omstændigt at skulle bestille derfra, og derfor var jeg også ekstatisk, da jeg fandt dette kit på Sephoras hjemmeside til kun 100 kr.!

Makeup

Benefit Blush/Bronzer

Jeg mindes ikke, at vi har anmeldt Benefit på bloggen før, og det er egentlig mærkeligt, for alt, jeg har prøvet derfra, har været i orden. Det var en af de første “dyre” blushes, jeg købte, og kvaliteten holder! De er kendte for deres mange forskelligartede firkantede blushes, og måske næsten mest for deres Hoola bronzer, der godt nok er lige til den mørke side for mig, men jeg har trods alt prøvet den, og den er flot gylden uden at være orange. Konsistensen på både blushes og bronzer er upåklagelig, silkeblød og blender nemt. Med et full size produkt er du dækket ind, men hvis du har en lidt større samling, hvor du ikke bruger den samme blush dagligt, så skal der altså gå lang tid, før denne mini size ikke er nok. Jeg bruger blush hver dag, og jeg har endnu ikke tømt en, så det er værd at overveje. Både blush og bronzer koster 155 kr., så der er noget at spare mod en full size, der koster 310 kr.

Too Faced Better Than Sex Mascara

Noget af det der er sværest at vurdere, når man står i butikken, det er altså mascara. Man kan se børsten, men man ved aldrig rigtig, fordi det også er konsistensen, der er vigtigt, right? Derfor står denne højest på min ønskeseddel (som egentlig mere er en “to buy” seddel), for den er voldsomt hypet i beautyland. Denne mascara skulle give ekstrem volumen og intense vipper, men hvis man ikke er til det, har de også mange andre mascaraer fra Too Faced og andre mærker til omkring de 110 kr. Senest har jeg prøvet en fra Clinique, og jeg er virkelig glad for, at det var en mini, for den var enormt dårlig, og jeg har det bare bedre med at smide en dårlig mini ud end en hel mascara.

Becca Highlightere

Lige nu er tiden for highlightere, kan man vidst godt sige. Hvis I, som jeg, stadig er lidt forsigtige med at afprøve highlightere, kan jeg anbefale at kigge på disse minis. Maria har før snakket om Becca, og nu kan du købe et mini kit til 160 kr. eller en enkelt pudder highlighter til 140 kr. Det er en virkelig smart måde at få prøvet det af på, og ligesom med blush tror jeg i mange tilfælde, at du kun har behov for en mini. Man bruger jo ikke den samme hver eneste dag, så der går lang tid, før man har tømt selv minien!

Hourglass Finishing Powder

Et andet, enormt populært mærke er Hourglass. En full size af deres berømte puddere koster 430 kr., og det er nok lige pebret nok for de fleste. Hvis det også er tilfældet for dig, kan du prøve deres mini size til 180 kr. Maria har skrevet om deres highlightere i indlægget ovenfor, og jeg tror roligt, man kan formode, at konsistensen er den samme. Den forhandles kun online, men der skal jo også være lidt til dem, der ikke lige har en Sephora i baghaven.

Urban Decay All Nighter Spray

Alle inklusiv os har snakket om en eller anden setting spray fra Urban Decay, for de er virkelig gode. De bruges til at sætte makeuppen, så den holdere længere, og den virker! Samtidig fjerner den også det pudrede look, som en tung makeup kan give. Hvis du ikke er sikker på, at det er noget for dig, du skal ud at rejse eller du ikke bruger en setting spray ret ofte, så vil jeg anbefale dig at prøve denne mini, der koster 115 kr. Men pas på, den er stærkt vanedannende!

Nars Velvet Matte Duo Mini

Jeg kan ikke lave en liste som denne uden at inkludere en eller anden form for læbeprodukt, så her er det. Nars laver nogle enormt gode læbe sticks, der påføres jævnt og holder godt. Nemmere bliver det ikke. De efterlader et mat look, og begge farverne i dette kit er anvendelige og passer til manges hudtoner! Vi har skrevet om dem før lige her. Kittet her koster 200 kr., og jeg synes, det er en ret god pris for to læbeprodukter i god kvalitet og anvendelige farver.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.