Balm1

I dag skal det omhandle en håndcreme fra Rituals, men det er ikke en almindelig håndcreme, som man kan se i navnet. Det er en balm (modsat den typiske lotion), som, hvis du oversætter til dansk, betyder balsam. Allerede ud fra navnet kan man se, at dette produkt er til dem, der har problemer med tørre hænder. Konsistensen af produktet læner sig mod vaseline, som måske godt kan lyde lidt alarmerende, men det menes altså på den gode måde, idet den ikke er fedtet på samme måde som vaseline. Der står på produktet, at det er til ekstra tørre hænder (idet den er ekstra fugtgivende), hvilket, jeg synes, er meget passende. Jeg er en, der får tørre hænder og typen, der ikke kan røre ved noget, før jeg har fået smurt dem godt ind i håndcreme, da jeg hader følelsen af tørre hænder. Hvis du ikke har tendens til tørre hænder, er denne balm formodentlig ikke noget for dig, da jeg vil tro, den vil være alt for fedtet i forhold til dit behov. Hvis du derimod døjer med (meget) tørre hænder, så vil jeg helt sikkert anbefale at afprøve dette produkt. Der står også på produktet, at man kan bruge den natten over som en maske til hænderne. I den forbindelse ville jeg nok tage et par bomuldshandsker over, så produktet virkelig kan trænge ind i huden fremfor sengetøjet. Jeg har ikke selv prøvet det, da jeg får nok fugt ud af den ved at bruge den som en almindelig håndcreme.

Balm2

En af de ting, som altid er træls ved at påføre håndcreme, er, at alt klister til hænderne bagefter, fordi den ikke absorberes hurtigt nok. Det problem har jeg ikke med den her, hvor jeg sagtens kan fx skrive på tastaturet uden at efterlade fedtede mærker. Dette er helt afgørende for mig, da jeg så får brugt cremen mere, fordi jeg ikke skal spekulere på, hvor jeg sætter fedtede mærker. Den er drøj i brug, og man skal ikke bruge særlig meget af den, da det så godt kan blive for fedtet. Den efterlader huden dejlig blød og med en behagelig duft.

Duften kan godt være lidt intens, når man påfører den, men personligt synes jeg, at den bliver mildere efter påførelse. Det er en af de dufte, som godt kan blive for meget for nogen, så hvis du har mulighed for at dufte til den inden køb, vil jeg anbefale at gøre det. Jeg har ikke selv oplevet problemer med det, men hvis du har rigtig tørre og sprukne hænder, bør du være varsom, da indholdet af parfume kan irritere den allerede ødelagte hud.

Den er praktisk at have med i tasken, da det er en lille tube.

Den kan købes i magasin og på  http://www.magasin.dk/miracle-balm-75-ml./VA03380616-00000001_061.html til 90 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.