I sidste uge snakkede jeg om Cliniques Redness Solution hudplejeprodukter, og hvilken effekt de har haft på min hud, så hvis du ikke fik det læst, vil jeg helt sikkert anbefale dig at gøre det først! I dag vil jeg snakke om de makeupprodukter, som jeg har fra samme serie. Det eneste, jeg ikke har prøvet, er foundationen, så den kan jeg desværre ikke snakke om, men der er to andre produkter i serien, som jeg heldigvis har prøvet og kan fortælle jer mine tanker omkring.  

Clinique Redness Solutions Daily Protective Base SPF 15
Det her produkt er halvt et hudplejeprodukt, halvt et makeupprodukt.Cliniques beskrivelse: Beskytter huden mod de skadelige UV-A- og UV-B-stråler, som kan øge rødme og irritation hos en hud med rosacea eller reaktiv rødme. Beskytter mod solen uden brug af kemiske stoffer. Behagelig, oliefri primer med en fin, grøn farve, som visuelt korrigerer rødme og udjævner hudtonen. Indeholder beroligende probiotika. 40 ml.

Det er en base (primer om man vil) med solfaktor i. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at bruge solcreme i ansigtet, så jeg måtte have den her med, så jeg var fuldt dækket. Jeg kan godt lide konceptet for produktet. Du påfører det før makeuppen, hvor det lidt grønne tint hjælper med at neutralisere rødmen, samtidig med du også får solbeskyttelse. Når det så er sagt, har jeg ikke meget mere positivt at sige.

Konsistensen er sådan set fin nok og nem at smøre på huden, og den trækker også ind, eller.. Det gør den på en måde. Du kan ikke føle den på huden, lige når du påfører den, men mit problem opstår, når jeg begynder at lave noget og får det lidt varmt, så dukker produktet op på huden. Huden bliver lidt fedtet, og jeg kan mærke, at jeg har påført det, hvilket jeg virkelig ikke kan lide! Indpakningen er fin nok og følger meget godt resten af serien.

 

Det eneste gode ved produktet er, at det indeholder SPF 15, men når man så ikke har lyst til at påføre den, hjælper SPF’en jo ikke rigtig. Jeg kan virkelig ikke anbefale, at man køber dette produkt – hellere investere pengene i en solcreme!

Kan købes i Matas &  her

Clinique Redness Solution Mineral Powder
Det her produkt var det første i serien, som jeg fik fingre i. Jeg fik det påført ved Clinique i Magasin, og der kunne jeg virkelig godt se fidusen i det.

Clinique beskrivelse: Øjeblikkelig lindring af rødme. Unique mineral powder that naturally neutralize redness instantly and are long lasting. Can be used alone or over Daily Protective Base SPF 15 or under/over foundation. Easy to carry for a quick refresh. Lab-certified to measurably reduce redness in contact with skin. Patent-pending product. Talc free, non-irritating product.

Mange ville nok tænke, at denne pudder burde være grøn, fordi den grønne farve jo som bekendt neutraliserer rødme, men det er selvfølgelig også klart, at de færreste har mod på at påføre grøn pudder som det yderste lag på huden. Spørgsmålet er så, om denne gule farve er bedre? Ja og nej. Hvis man påfører for meget, så er gul pudder i hvert fald ikke en god idé, men hvis det bruges sparsomt, har det gode resultater. Det er ikke sådan, at den på magisk vis får rødmen til at forsvinde, men den dæmper den.

Jeg bruger gerne produktet på mine kinder, og det sker oftere, at jeg har den med on the go, fremfor at bruge den hjemme, når jeg lige har lagt makeup. Mit forbrug var klart højest i starten, inden jeg begyndte at bruge hudplejeserien, men efter jeg har taget den i brug, er min rødme reduceret så betydeligt, at mit behov for pudderen er mindsket.

Konsistensen er meget fin, og den lægger sig flot på huden, hvis ikke man bruger for meget, da den gule farve ellers kan skimtes. Indpakningen er smart, og den lille børste, som følger med, kan sagtens bruges, når man er on the go, da den hverken doserer for meget eller for lidt.

Jeg vil kun anbefale at købe denne pudder, hvis rødme virkelig er et problem, du døjer med. Hvis det ikke er tilfældet, vil produktet være ubrugeligt for dig.

Kan købes i Matas & her.

Hvis du er i en situation, hvor du ikke har råd til at købe hele serien, vil jeg råde dig til at starte med cremen (forrige indlæg) og måske derefter sæben. Hudplejen er altid vigtigere end makeuppen, da hudpleje forebygger problemerne, mens makeuppen dækker dem. Desuden er det nemmere at lægge makeup, hvis man har en flot base.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.