September måned gik utrolig hurtigt, hvis du spørger mig! Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at jeg er flyttet til Toronto og skal være i praktik herovre i 3 måneder, og der så er sket så meget, men hurtigt er den måned i hvert fald gået! Som I snart kommer til at opdage, så er der en masse nye produkter, da jeg muligvis har været i Sephora et par gange, siden jeg er kommet herover (ups!). Men alle produkter er noget I derhjemme også kan få fat på!

Anastasia Norvina palette
Jeg ejer ikke nogen øjenskyggepaletter fra Anastasia, men da jeg så Norvina paletten, havde jeg på fornemmelsen, at jeg bare måtte eje den. Jeg har kigget på den flere gange, inden jeg valgte at købe den, men det var bare en af de ting, som ikke ville komme ud af hovedet på mig. Jeg gav op og købte den, og det har jeg ikke fortrudt! Jeg har ikke nået at komme igennem alle farverne endnu, og jeg regner også med, at der kommer en mere dybdegående anmeldelse af den, men indtil videre er vi virkelig gode venner! Jeg forstå ikke, hvorfor jeg ikke har begivet mig ud i deres øjenskygger noget før; stor fejl fra min side! Jeg synes, den har en god version af matte til rigtig glitterøjenskygger! Og så kan jeg godt lide den indeholder noget farve og ikke bare er endnu en neutral palette! De matte farver er fantastiske at arbejde med, og glitteren skal man være lidt forsigtig med, men de er også bare rigtig flotte! Elsker denne palette lige nu!

Kan købes i Sephora eller på www.sephora.dk til 465 kr

 

Living Proof Perfect Hair Day
Jeg tømte min kæmpe shampooflaske, inden jeg tog til Toronto, eller det vil sige, jeg fyldte en rejseflaske, og så var den kæmpe flaske faktisk tom, så det kunne ikke have passet bedre. Derefter var jeg på jagt efter en ny shampoo, og normalt går jeg efter fugtigvende shampooer, men jeg synes, mit hår bliver hurtigere fedtet herovre, end det gør derhjemme, derfor ledte jeg efter noget, der ikke ville gøre mit hår fedtet. Denne shampoo sælger sig selv ved at skulle holde håret rent i længere tid, så man ikke skal vaske det så ofte. Det passede perfekt til det, jeg lige gik og ledte efter. Så jeg købte den! Jeg vasker hår cirka to gange om ugen, som jeg plejer, men mit hår bliver ikke så fedtet, som da jeg brugte min normale shampoo, så et eller andet må denne jo kunne. Der er ingen stærke dufte eller noget, den skummer fint op og er nem at skylle ud. Den udtørrer ikke mit hår og fedter det heller ikke, så det er en perfekt kombination.

Kan købes i Matas eller på www.matas.dk  til 198 kr.

 

Milani  Powder Blush 08 Tea Rose
Jeg ejer allerede en af de her blushes fra Milani, og de er så flotte, men jeg har længe gerne ville eje farven Tea Rose, fordi YouTuber Emily Noel altid har snakket om den som en perfekt farve, og her må jeg bare give hende ret. Det er en perfekt hverdagsfarve, som giver den mest neutrale farve til kinderne. Det er nok en af de mest realistiske blushes, jeg har brugt, da den giver lidt farve, uden at man ligner, man har påført blush. Og fik jeg sagt, at den er mega flot at have stående?

Kan købes på matas.dk  til 145 kr.

 

Laura Mercier Loose Setting powder in Translucent
Hvis man har været fan af YouTube i mange år, kender man helt sikkert til det her produkt! Det er en cult klassiker, og jeg må bare indrømme, at jeg godt kan forstå, hvorfor der er så mange, der er vilde med det her produkt. Jeg har købt en lille rejse størrelse, så jeg lige kunne prøve produktet uden at skulle købe den helt store. Men efter at have prøvet den og valgt den hver morgen, må jeg bare sige, at det er et super godt produkt, der lægger sig rigtig flot på huden! Den ser ikke pudderet ud, som min Kat Von D loose powder nogle gange kan gøre, men den falder mere til den naturlige side, også selvom du kan bygge den lidt op.

Kan købes på cultbeauty.co.uk 

 

Remington Krøllejern
Til dem der ikke ved det, så har jeg klippet mit hår! Og ifølge mig har jeg fået rigtig meget af, i hvertfald et godt stykke. Det går nu til skulderne – nej, det er på ingen måde kort men alligevel lidt kort for mig. Jeg er utrolig glad for det, selvom det faktisk kræver mere arbejde end det lange hår. Nu bliver jeg nødt til at gøre noget ved det, og her har jeg fundet ud af, at mit krøllejern er et fantastisk redskab. Mit hår er stadigvæk tykt, og det føles endnu tykkere nu, hvor det er blevet kortere. Derfor synes jeg, det er lidt besværligt at glatte det, da det ikke holder særlig godt, og jeg er ikke en person, der gider at bruge flere timer på det, hvorimod hvis jeg krøller det, holder det i 3-4 dage! Det er jo fantastisk, når man ikke behøver at gøre noget ved ens hår, så jeg er blevet stor fan af krøllejern igen! Hvilket jeg også var sidst, mit hår var kortere.

Da mit krøllejern er så gammelt, at man ikke kan få det mere, har jeg fundet et, som minder om, men det skal i bund og grund bare være et uden en klemme på.

Kan købes i Matas eller på Matas.dk 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.