Det var så den måned. Jeg forstår ikke, at vi allerede er i August, men det betyder jo, at Tanja vender snuden hjemad igen, og det er vel en meget god ting, right? Ej, det er en super god ting. Jeg glæder mig!!

Jeg har forsøgt at gribe efter nogle produkter, som jeg ikke plejer at nævne, og da sommeren virkelig har taget Danmark med storm, har det også været nødvendigt. Jeg må dog indrømme, at varmen og en del arbejde har forårsaget, at jeg ikke har gjort voldsomt meget ud af min makeup i den forgange måned.

Clinqiue –  Fit Workout 24-hour  Mascara
Der kommer en separat anmeldelse af denne mascara, så jeg vil ikke sige for meget om den, men da den er lavet til at modstå sved og fugt og er vandfast, har den været en lifesafer i dette vejr. Jeg har brugt den til dagligt mere end til træning, men den har altså klaret sig godt igennem forskellige prøver såsom koncert, løbeture, Djurs Sommerland og arbejde uden at smuldre. Det er sket, at jeg har været lidt sort under øjnene, men jeg tror mest det har været selvforskyldt, når jeg har glemt, at jeg har mascara på og derfor har gnedet mig i øjet.

Make Up For Ever Aqua Eyes Waterproof Eyeliner Pencil 23L
Selvom jeg elsker øjenskygge, så er det ikke så praktisk i det her sommervejr. Især hvis man gerne vil gå ud og ind af vand eller er på tur. Som jeg nævnte, var jeg i Djurs sommerland, og makeup var ingen prioritet den dag. Jeg havde mascara på og følte for at have lidt på øjnene, derfor fandt jeg denne eyeliner frem, som er en lys pink perle farve. Den påførte jeg som eyeliner (sjovt nok) på mit øjenlåg, og den holdte hele dagen. Jeg synes, det er en nem og hurtigt måde at give lidt til ens look, uden at man skal bruge lang tid på noget, som bare smelter af en (alt smelter af mig lige nu, jeg siger det bare).

Clinique Redness Solutions Mineral Powder
Det her er et lidt sjovt produkt, som jeg virkelig har været glad for her på det sidste. Det er en gul pudder, som er lavet i Cliniques rødme linje. Den skal hjælpe med at neutralisere rødme i huden, når man påfører produktet. Jeg synes, det gør en forskel, men husk på, at det på ingen måde fjerner rødmen i huden permanent. Det er det produkt, jeg har brugt på min hud, efter jeg har fået lidt sol i ansigtet. Jeg påfører et tyndt lag med den børste, som følger med kompakten. Det matterer min hud uden at påføre et tykt lag foundation. Jeg har ikke brug for, at den skal dække noget, hvilket den heller ikke gør, men den dæmper lige den rødme, som er i min hud, så min hud kan se dejlig sommerlig ud.

Bronze Øjenskygge
Det er jo sommer, og derfor er bronze øjenskygge et hit for mig. Det gør bare et eller andet, når bronze bliver parret med sommerbrun hud. Jeg har brugt min Physicians Formula Shimmer Strips, som indeholder flere forskellige nuancer af bronze, og blandet dem lidt som jeg lige har følt for. Man behøver dog ikke bruge lige denne bronze – det gælder alle bronzefarver. De er et absolut must her om sommeren, hvis man spørger mig.

Beauté Pacifique Body Lotion
Jeg vil ikke sige for meget om dette produkt, da jeg kun har brugt det den sidste uge, men budskabet bag produktet er super vigtigt lige nu, for produktet skal nemlig lindre og pleje irriteret og solskoldet hud. Husk nu at give jeres hud noget fugt her i varmen! Jeg ved godt, at man løbende smører solcreme på i løbet af dagen, og at mange undgår at bruge creme i varmen, men det er altså vigtigt ikke at springe den over. Hvis huden er godt fugtet, holder sommerens gyldne farve også lidt længere, og det ønsker vi vidst alle sammen?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.