At finde en ny foundation kan godt være svært, fordi der er så uendeligt mange på markedet, som alle lover noget forskelligt og af forskellig popularitet. Den vi skal snakke om i dag, har været hypet rigtig meget.

Noget af det, jeg altid kigger efter, når jeg skal være ny foundation, er, om den er langtidsholdbar. Foundation forsvinder simpelthen fra mit ansigt i løbet af dagen, og derfor er holdbarheden den vigtigste ting for mig. Derudover skal foundationen ikke have alt for høj dækkeevne, da det ellers hurtigt kommer til at se for unaturligt ud. Min foundation skal dække rødmen og eventuelle urenheder, men min naturlige hud må ellers godt skinne igennem.

Mine to bedste foundations, som holder længe på min hud, er Giorgio Armani Power Fabric og Estée Lauders Double Wear Light, dom jeg også tidligere har nævnt her på bloggen. Derfor sammenligner jeg altid nye foundations med dem, og det har jeg også gjort denne gang.  

Foundation og concealer i en er et koncept, jeg godt kan lide (også selvom de også har lavet en concealer ved siden af), da du så er sikker på at ”concealeren” er præcis samme farve som din foundation. Det kan nogen gange være svært at finde et præcist match, hvilket, jeg synes, gør, at det, man prøver at dække, bare bliver tydeligere.

Denne foundation bliver omtalt af Clinique som en, der skal give et naturligt, mere end perfekt udseende, og den skal holde hele dagen. Yderligere er der tale om fugtgivende makeup, der dækker alt og ikke tilstopper porerne. Farven skulle holde, selvom man sveder eller ellers bliver fugtig. Den har et ret højt pigmentniveau, og derfor virker farverne lidt mørke, når man påfører dem, og lidt produkt rækker langt.

Hvordan ser den ud på huden?
Jeg vil give dem ret i, at den er naturlig, HVIS man bruger meget lidt produkt. Hvis den derimod ikke bliver blendet ordentligt ind/der kommer for meget på, så synes jeg, den er nem at se på huden. De har ret i, at lidt rækker langt, og det er nemmest at putte meget lidt på af gangen og så bygge den op på den måde.

Jeg har et blandet forhold til den. Nogle dage ser den perfekt ud på huden, og andre dage er den meget tydelig på huden. Selvom flere faktorer spiller ind, så synes jeg lidt, den har sit eget liv. Den er ikke fugtgivende, som de siger, og hvis jeg ikke har fugtet min hud grundigt inden, så lægger den ikke så flot som ellers. Derfor tror jeg også, den vil være rigtig flot til de, der har fedtet hud.

Hvordan påføre man den bedst?
Små mængder. Den er nemmere at styre, hvis man arbejder med lidt ad gangen og så efterfølgende dækker en ekstra gang de steder, der er behov for det. Nogle gange lægger den pænt, når jeg har brugt en børste, andre gange når jeg har brugt en fugtig svamp, men der er ikke rigtigt noget system i det. Min yndlings metode er med hænderne. Varmen fra huden gør bare et eller andet ved foundation, så de ligger pænere.Det er ikke en foundation med en pumpe på, men den har en forvokset concealer fod, som man kan påføre produktet med, og det synes jeg fungere meget godt. Da det er lidt nemmere at styre hvor meget produkt man får ud af flasken. 

Hvordan er det at påføre produkter ovenpå?
Jeg har omtalt YSL All Hours foundation her på bloggen før, og den kunne man ikke rigtig påføre noget over, uden at den flyttede sig. Derfor vil jeg lige påpege, at det ikke er et problem med den her foundation. Den flytter sig ikke, når man påfører andre produkter ovenpå. Jeg lader altid min foundation tørre lidt, efter jeg har påført den, og det gør jeg ved at fylde mine øjenbryn ind og så gå videre med ansigtet.

Hvordan holder den?
Det måske vigtigste spørgsmål, hvordan holder den? Det er ikke den mest holdbare foundation, jeg har prøvet. Den når ikke Armani og Estée Lauder til sokkeholderne. Den holder okay men ikke fantastisk på min hud. Jeg synes, den forsvinder på de typiske steder som omkring næsen, på hagen og kinderne. Den har på ingen måde chokeret mig med dens holdbarhed, og den minder egentlig bare en del om de fleste andre.

Vil jeg købe den igen?
Nej, det vil jeg ikke. Den har ikke været dårlig på nogen måde, men vi er bare ikke blevet helt gode venner. Igen vil jeg påpege, har du virkelig fedtet hud, tror jeg, du vil elske den her foundation, men den tørhed, som jeg har på min hud, fungerer ikke med den her foundation. Jeg har hørt rigtig meget godt omkring deres Even Better Foundation, så den er helt sikkert på min liste. Denne foundation kan sagtens bruges, og jeg kommer også til at tømme den, men jeg vil ikke købe den igen.

Da jeg er hat fået lidt sol de sidste par dage passer farven ikke helt til mig mere, så hvis du gerne vil se hvordan den ser ud på huden, så smut forbi sidste onsdags indlæg, der er nemlig et billede af det.

Kan købes på Clinique.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.