Dette indlæg indeholder affiliate links

Setting spray er en af de ting, som jeg åbenbart har snakket meget om på bloggen. Det blev klart, da jeg lavede en søgning på bloggen for at kunne sammenligne denne med dem, jeg tidligere havde nævnt. Og jeg har da nævnt nogle stykker. Jeg bruger setting spray for at fjerne det pudrede look, der kan være tilbage, når jeg har lagt min makeup. Hvis den tilmed får min makeup til at holde længere, er det en ekstra bonus, og det, jeg vil kalde, et vellykket produkt.

I dag skal det omhandle en setting spray fra Milani. Milani forhandles indtil videre kun online hos Matas, men jeg håber, det på et tidspunkt vil blive tilgængeligt i butikkerne. Det er et undervurderet mærke, hvis du spørger mig. De laver to setting sprays, en til at få makeuppen til at holde og en til at gøre dit look “dewy”. Det “dewy” look er ikke lige mig, så jeg valgte naturligvis den anden, men vær opmærksom på, at der altså kan være forskellige hensigter med forskellige setting sprays!

På Matas’ hjemmeside er den beskrevet som en setting spray, der skal få makeuppen til at holde hele dagen og aftenen med, da den skal give makeuppen et perfekt fundament og holde i op til 16 timer. Den kan bruges både under og over makeup samt for sig selv, hvis man vil mattere huden.

Forlænger den så holdbarheden på makeuppen? De siger 16 timer, og det, vil jeg sige, på ingen passer. Jeg synes faktisk ikke rigtigt, den  har en effekt på min makeup, som I kan se på billederne, der er taget henholdsvis morgen og aften. Det bør dog også bemærkes, at min makeup altid naturligt smelter af mit ansigt i løbet af dagen, men den kan selvfølgelig godt virke anderledes for andre. Hvis du kender til mit “problem” og ønsker en setting spray, der kan afhjælpe dette, så vil jeg anbefale enten L’Oréals eller Urban Decays setting sprays. Hvis jeg skal sammenligne denne med den setting spray, som Rimmel har lavet, foretrækker jeg dog alligevel denne.

Jeg har markeret med rødt hvor I kan se at min foundation er forsvundet og jeg er lidt mere rød i huden. Og ja det er simpelthen sådan mit hår ser ud om aften #krøllerellerej 

Når vi snakker om setting sprays, er det enormt vigtigt at kigge på selve sprayen, som kan gøre en kæmpe forskel. Hvis sprayen er for kraftig eller sprayer ud i en tyk stråle, kan det ligefrem ødelægge ens makeup look. Denne fra Milani sprayer dog utrolig fint, klatter ikke og lægger sig let på huden, inden den trænger ind. Duften er mild, og minder mig ikke om en kraftig parfumeduft. Den er behagelig, men jeg kan ikke sætte en finger på, hvad den dufter af. Måske en dejlig mild, spa-agtig duft.

Selvom den ikke har den store effekt på min makeup, så kan jeg godt lide produktet. Den fjerner det pudrede look, men det er det for mig. Det er et fint produkt, men nok ikke et som jeg vil købe igen.

Den kan købes på Matas.dk til 140 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.