Da jeg skrev om produkter, jeg savner under mit udlandsophold, nævnte jeg masker og hvordan mange masker i Spanien var koreanske og indeholdte snegleslim. Ikke alene synes jeg, det er lidt småklamt, fordi jeg ikke er vild med snegle, men det fik mig også til at tænke på, hvad vi som mennesker egentlig kan tillade os bare for at kunne leve op til det seneste nye ideal på beautyfronten.

Det har altid været kroppen, der var i fokus (det er det til dels stadig, men vi er blevet mere tolerante), og selvom det ikke er sundt for kroppen at gå på crash-diets hver anden uge og ligge under for elevatorvægten, så skader det kun os selv, og kun i det omfang, vi selv magter. Det går måske ikke ud over andre end os selv, men vi skal vel også passe på os selv engang imellem? Kroppen skal trods alt bære os igennem et helt liv. Jeg skal ikke blande mig i, om det er en god idé at være konstant på kur – de, der kender mig bedst, ved, at jeg i mine tidlige teenageår selv har været på de fleste af dem – men det, jeg vil have lov at blande mig i, er, når vi går ud over at skade os selv til at skade vores dyreliv og miljø, for de kan ikke selv sige fra. Jeg synes, det er interessant at sætte sig ind i, og jeg synes også, det er vigtigt. Det er vores pligt som forbrugere at vide, hvad vi forbruger, og derfor vil jeg prøve at belyse det lidt i dette indlæg, hvor jeg har særligt fokus på dyr, og indlægget om to uger hvor jeg vil have fokus på vores miljø, så både I og jeg kan blive klogere på de produkter, vi har liggende i skuffen.

Jeg var faktisk ikke klar over, hvad jeg gik ind til, da jeg startede min research til dette indlæg. Jeg syntes blot, emnet var interessant og lidt skræmmende – faktisk var jeg ikke sikker på, jeg ville kende sandheden, for så snart man kender den, føler man også skyld, men jeg tror, det er godt. Det er sådan, vi bliver motiverede til at ændre status quo. Allerede ved den første Google søgning gik det op for mig, at problemet er langt værre, end jeg havde forventet men også langt sværere at gøre noget ved, end jeg havde forventet.

 

Hvilke dyr lider?

Her er blot et par eksempler på, hvor kosmetikindustrien skader vores dyreliv for vores velbefindende. Jeg kunne i sandhed skrive side op og side ned med eksempler, men jeg tror ikke, det vil være til nogen gavn, da de fleste nok ville opgive den mængde læsning. Hvis indlægget her derimod vækker din interesse, så vil en hurtig Googlesøgning belyse rigtig mange flere eksempler end bare dem, jeg nævner her.

Lad os starte ved sneglene, da det var dem, der i første omgang vakte min interesse. Snegle producerer slim, så de kan klare det hårde terræn, som naturen byder dem, uden de bliver skadede. Skulle de blive skadede, gør slimen også, at de heler hurtigere – shit (undskyld mit franske) det er smart, og det synes kosmetikindustrien selvfølgelig også. Derfor kan man i dag finde rigtig mange, særligt dyre eller særligt koreanske produkter, der indeholder snegleslim. Det lyder måske ikke så slemt, men husk nu at sneglene selv har brug for den slim, de producerer, det er jo sådan, hele deres natur er opbygget. Nu er det ikke fordi, jeg føler nogen særlig empati for snegle. Faktisk synes jeg, de er lidt klamme, og det er nok i virkeligheden også derfor, jeg ikke selv er hoppet med på slimbølgen, men jeg synes, det er forkert, at vi har hele virksomheder, der indfanger snegle, pumper dem med stoffer, så de bliver stresset og derved tvinger dem til at producere mere slim, end det naturligt er muligt. Tænk at vi er nået dertil, at vi tager snegle i fangenskab for vores anti-age effekt?

Hvis du tænker, det ikke er nogen større tragedie, at nogle går ud og fangetager vores snegle, så kan du tænke på billerne. En bestemt sårt af biller spiser røde bær, som farver dem. Vi, altså os mennesker, fanger så billerne og pulveriserer dem, så vi har rød farve til vores blush, læbestifter og øjenskygger.

Føler du heller ingen empati for billerne, så kan du jo tænke på hanerne. Fra deres hanekam kan man nemlig udvinde syre, der bruges til en del akneprodukter. Jeg har ikke sat mig videre ind i det, men min mavefornemmelse siger mig, at hele processen ikke er vildt human – hvorfor skulle den dog være det, når nu formålet ikke er det.

Endnu et eksempel kunne være fisk. Den meget skinnende effekt, som man kan finde i mange kosmetikprodukter f.eks. neglelak, stammer nemlig ofte fra fiskeskel. Personligt tænker jeg ikke, det er rart for en fisk at få revet sine skel ud.

Mange gelprodukter indeholder gelatine, som er kogt dyrefedt og –knogler. Ligesom rigtig mange produkter også bare indeholder ren dyrefedt. Hvad med øjenskygger, der kan indeholde stoffer fra hajers indvolde.

Hvis du nu tænker, at vi alligevel i mange tilfælde slår insekter og snegle ihjel, hajerne skader jo os, hvis ikke vi kommer dem til livs, og fiskene, ja de bliver jo nok alligevel spist af hajerne, så vil jeg komme med et sidste eksempel. Fåremælk, gedemælk, komælk. Rigtig mange, meget populære cremer indeholder en eller flere af disse mælkeformer, og hvis I ikke allerede ved det, så kan jeg fortælle jer, at mælkeindustrien ikke er ret human i dag. Fælles for disse dyr er, at de producerer mælk til deres unger – ikke til os – men vores behov for mælk er stigende, og derfor overproducerer vi dyrene, så de får flere unger, end hvad naturligt er, så ungerne kan producere mælk til os. Det er skadeligt for deres kroppe og knogler, men vi stopper dem også med steroider, så de ikke kun producerer mælk til ”eget forbrug” men også til vores forbrug.

Jeg ved godt, at det her ikke vil ændre sig fra den ene dag til den anden, bare fordi jeg skriver et indlæg om det, og det er egentlig heller ikke min hensigt. Alle skal gøre det, der er rigtigt for dem i deres hverdag, men jeg synes, det er interessant at belyse emnet, fordi jeg føler, der foreligger en form for skjult markedsføring. Når du ryger, så er der skrækkelige billeder på pakken, som skal få folk til at stoppe. Når du spiser en burger, så ved du jo godt, du spiser et stykke ko. Men når du smører din dyre, luksuriøse creme i ansigtet, så tænker du ikke på, hvordan sneglene har lidt, eller hvor højt koen skreg, da den blev pumpet med steroider. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det mon ville ændre noget, hvis vi vidste, hvad der foregik bag om den smukke glasflaske på badeværelseshylden? Ja en ting er i hvert fald sikkert, hvis der var en lidende ko på flasken, så ville den ikke stå fremme og pynte.

Nu er det ikke fordi, jeg selv skal sidde her og spille hellig. Jeg vil fortsat have rød læbestift på, når jeg går i byen, og jeg vil også blive ved med at bruge gelprodukter, men det er aktive valg, jeg tager velvidende, hvad der ligger bagved, og det, synes jeg, er en vigtig detalje. Jeg sætter ind, der hvor det giver mening for mig. F.eks. spiser jeg vegetarisk, fordi det er noget, der er nemt og overskueligt i min hverdag. De fleste i min omgangskreds har også oplevet, at jeg flere gange har opgivet bestemte produkter såsom iste, chokoladebarer og avokadoer, fordi de bliver produceret under kummerlige forhold enten for dyr, miljø eller mennesker, men samtidig sidder jeg og skriver dette indlæg iført leggings fra H&M på en MacBook – begge produceret i Asien under kummerlige forhold. Vi må alle give vores besyv med og sætte ind, hvor vi kan. Lidt har også ret!

 

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg slet ikke vil være med til at støtte det her?

Det eneste sikre valg er at købe vegansk (læs mere om det her).

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.