Det er ikke så lang tid siden, jeg lagde et billede op på vores instagram af denne foundation. Jeg havde givet op på min YSL foundation og i stedet købt denne til hele 43 kr. Essence laver to forskellige (ifølge den Føtex jeg var i) og den anden så noget orange ud, hvorfor valget faldt på denne, som er meget lig min farve.  

Foundationen hedder Fresh & Fit Awake Make up Healthy Glow. Den indeholder vitaminer og tranebærvand, og jeg skal ærligt indrømme, at det er første gang, jeg hører om tranebærvand. Det viser sig, at tranebær ikke blot er godt for kroppen men også huden, og det siges, at tranebær er med til at give huden glød. Da jeg først købte foundationen, var jeg i tvivl om, om det ville blive et problem for mig, at den er glowy, men det har det vist sig ikke at være.

Den er meget naturlig, når den påføres, så selvom der står, den har medium til høj dækning, så er det altså ikke tilfældet. Det er muligt at opnå medium dækning, men det kræver mere end ét lag, og hvis du skal have høj dækning, så skal der godt nok nogle lag på. Den jævner huden og gemmer tingene lidt, men hvis du har urenheder, som er røde f.eks., så vil de skinne lige igennem. For mig er det her ikke en dårlig ting, og jeg er vild med det look, den giver mig, fordi det er så dejlig naturligt. Jeg synes ikke, den giver glød, men den er heller ikke matterende, så det passer meget godt at beskrive den som naturlig.

Når jeg har den på, er den utrolig behagelig, og den er nem at arbejde med. Den flytter sig ikke, når man påfører et andet produkt ovenpå, hvilket var et af de problemer, jeg havde med foundationen fra YSL. Holder den hele dagen? Nej, det gør den ikke, men det er der ikke særlig mange foundations, der gør – særligt på mig. Det er dog et plus, at hvis den begynder at skille, kan det jævnes ud med en finger, så den ser godt ud igen, og så forsvinder den til sidst fra huden på en pæn, naturlig måde. Derfor vil jeg primært anbefale denne til de, der ikke oplever problemer med, at foundations ikke holder på huden, for har man ikke dét problem, så er det her altså en fin foundation til 43 kr. Jeg var i hvert fald positivt overrasket.

Indpakningen er en glasflaske med pumpe, så det er let at få produktet ud, og den er flot at have stående. Den indeholder 30 ml, som er typisk for de fleste foundations. Farveudvalget er småt, så hvis man afviger bare lidt fra normen, bliver det et problem, hvad jeg lige kan huske tror jeg at der var cirka 4 farve at vælge imellem. Jeg har farven 20 Fresh Nude, og den passer mig perfekt.

Udover holdbarheden og farveudvalget er der altså ikke noget, jeg kan sætte en finger på ved denne foundation, men hvad kan man også med rette forvente at få for 43 kr.?

Kan købes i Føtex.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *