Vi har allerede et indlæg om forskellige setting sprays, men der nævnt jeg blot denne fra Rimmel kort, fordi den lige var kommet ud. Nu er jeg klar med en anmeldelse af den!

Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk rigtig godt kan lide den, og den minder mig en smule om den fra MakeUp Forever, som jeg rigtig godt kan lide. Hvis man leder efter en budgetvenlig setting spray, så er det her helt sikkert en god kandidat.

De sælger den ikke kun som en setting spray men også som en primer, så man både bruger den, før man lægger sin makeup og igen efter. Dette trick bruger jeg gerne med alle mine setting sprays, da jeg ofte synes, det giver en meget bedre holdbarhed i forhold til, hvis man kun bruger den efter, man har lagt sin makeup.

Indpakning

Det er ikke den flotteste indpakning, og den ser ikke specielt dyr ud, men det gør ikke mig noget. I starten var jeg ikke glad for selve spraynæsen, da jeg syntes, den var alt for direkte, men det viste sig så, at det var mig og ikke produktet, den var gal med. Jeg holdte den simpelthen for tæt på ansigtet – I know, begynderfejl! Sprayen er ikke den fineste, men hvis man lige holder den et stykke fra ansigtet, så sprayer den det altså fint nok ud over ansigtet uden at skabe de her våde pletter på huden. Så alt i alt er den fin nok og ikke noget som generer mig, når jeg bruger den.

Duft

Den har en duft, som minder om noget agurk-spa noget. Det er ikke noget, man kan dufte, når man har påført den, men man kan sagtens dufte den, mens man påfører den. Det er ikke nogen kraftig duft, og det er heller ikke en direkte parfume duft, som det nogle gange kan være.

 

Holdbarhed

Jeg synes, holdbarheden er rigtig fin, og endnu gang føler jeg, at den er på samme bølgelængde som den fra Makeup Forever. Den holder selv fint med foundation, som plejer at forsvinde fra mit ansigt, så det er altid et godt tegn. Det er ikke den setting spray, der holder allerbedst på mig, men den er på ingen måde dårlig, da den stadigvæk gør en forskel. Man skal dog have in mente, at jeg har fedtet hud, og makeup decideret bare forsvinder fra mit ansigt i løbet af dagen, og der har denne været med til at gøre, at jeg faktisk har haft makeup på, når dagen var omme. Én, som virkelig lukker det hele på plads ved mig, er Loréals infallible Fixing Mist, så den, synes jeg, er det niveau bedre end Rimmels, men er man en, der ikke har brug for alt for meget hjælp men gerne vil have fjernet det pudrede look fra ansigtet, så er det her altså et rigtig godt produkt.

 

Kan købes i Matas og på Matas.dk til 69,95 kr. 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.