Nu er det omtrent et år siden, jeg skrev om Baby Foot, som jeg er rimeligt begejstret for til trods for en pris på 189 for én gang, og jeg har de seneste par uger gået lidt og bearbejdet idéen om igen at købe Baby Foot, lige indtil jeg kom forbi denne ”Peelende fodmaske” i Normal. Idéen er nøjagtigt den samme som Baby Foots, og så koster den kun 39 kr. i Normal.

Hvad? Hvordan?

Til de af jer, der ikke læste med sidste år, så snakker jeg altså om et par plastiksokker, som man stikker fødderne i. Sokkerne indeholder syre, som trænger ind i huden og nedbryder den, således at det tørre hud efter et stykke tid begynder at flage af, og den nye og lækre hud under kommer til syne.

Det anbefaledes bag på pakken, at man tager et 60-minuters fodbad inden, så det gjorde jeg naturligvis. Derefter satte jeg fødderne i sokkerne, hvor det anbefales, at man sidder i 1-2 timer. Jeg nuppede 2 timer, nu hvor jeg var i gang, men det er altså 3 stive timer i alt, så det er en god idé at tisse af inden og have snacks ved hånden. Jeg satte et par hyggesokker (de der bløde, fnulrede nogle) udenover for at undgå kolde fødder, og så sad jeg ellers der.  

 

Virker de?

Ja, det gør de! Mine fødder er som fornyet nu, efter jeg de sidste par uger har mindet mest om en slange, der skifter ham (lækkert, I know). Lige umiddelbart har jeg ikke kunne mærke nogen forskel på disse og Baby Foot, da min hud er peelet af både under og over foden, som det også er tilfældet med Baby Foot. Mine fødder var én dag ekstra om at begynde at peele, men det kan jo afhænge af mange ting og har ikke nogen effekt på det endelige resultat. Derudover har denne behandling fjernet min neglelak, hvilket Baby Foot ikke gjorde sidste sommer – måske er syren stærkere? Jeg ved det ikke, og har ikke kunnet finde noget omkring det.

 

Kan den måle sig med Baby Foot?

Det er klart, at indpakningen ikke er ligeså fancy, og brugsvejledningen er heller ikke, men det gjorde ikke mig noget, for den indeholder det, som man bør vide, og hvis man ellers er nysgerrig efter billeder og lignende, så kan man jo google sig frem (eller besøge mit indlæg fra sidste år). Noget siger mig, at det ikke er en del af Normals faste sortiment, og jeg tror, man skal være hurtig, hvis man skal nå at have fat i nogle. Jeg har i hvert fald hamstret nogle pakker, da jeg var hjemme til påske, fordi de allerede efter en uge var udsolgt her i Aarhus, og det er jo klart – de virker, og de koster lige knap 1/5 af prisen af Baby Foot. De er alle pengene værd, og så er der oveni købet også råd til en god fodcreme, så de kan holdes ved lige hele sommeren igennem.

2 Comments on Peelende fodmaske fra Normal

  1. Tak for et dejligt opslag 🙂 Jeg er selv stor fan af fod peeling, først og fremmest fordi det bare giver super dejlige fødder, men også fordi jeg syntes det er vildt tilfredstillende på en lidt ulækker måde når man kan se den gamle hud falde af :D.
    Må dog indrømme at jeg har fået en ny favorit som er den her Lova Skin Instant Peeling spray, jeg har købt dem hos Perfect Body – det er i stedet for fodposerne, en spray, der indeholder nok de samme syrer som fodposerne gætter jeg på, som du kommer på fødderne, og så opløser den det hårde hud på ca. 2 minutter.

    Det er dog ikke ligesom fodposerne hvor du kan se huden falde af i laser, men du kan derimod gnubbe den opløste hud af 😀 Det skulle vidst også være mere skånsomt for huden eftersom alle de her fodterapeuter har været ude og sige at man skal passe på med fod peeling 😀 ups… men man kan jo ikke lade være.

    • Hej Dorthe 🙂
      Tak for din besked 🙂 Jeg kunne ikke være mere enig, for det er enormt tilfredsstillende at se al den hud falde af. Spændende med den peeling spray, måske jeg skal give den et skud denne sommer. Det ville jo klart være noget tidsbesparende at kunne gnubbe huden af efter få minutter fremfor at have hud, der falder af i tide og utide over sommeren 😀 Og så er det jo en kæmpe bonus, hvis det tilmed er bedre for fødderne. Vi ved jo godt, at al den syre ikke er helt godt, meeeen… Som du selv skriver, man kan jo ikke lade være 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.