Camomile cleanserIgennem de seneste år er det blevet mere og mere populært at benytte olie til at rense ansigtet med. Ved en almindelig ansigtsrens renses huden for de naturlige olier, vi producerer, hvilket kan efterlade huden tør. For at kompensere herfor kan man opleve, at huden begynder at producere mere olie, og huden vil blive fedtet. Ved at bruge olie ved rensning af ansigtet tilfører man olie, således at huden efterlades blød fremfor tør. På den måde undgår man overproduktion af olie.

Som indehaver af kombineret hud var jeg skeptisk ved at rense min hud med olie, og frygten for at efterlades med fedtet hud var stor, men jeg besluttede mig alligevel for at prøve Camomile Cleansing Oil fra The Body Shop.

Produktet

Jeg fordeler 2-3 pump på fugtig hud morgen og aften og masserer den ind, før jeg renser med vand. Selvom den lægger sig som et tykt lag olie over huden, er den ikke svær at rense af med vand, og jeg har ikke oplevet, at den efterlader huden fedtet.

Det fremgår af The Body Shops hjemmeside, at den kan benyttes mod alle former for makeup, men efter at have testet den til fjernelse af øjenmakeup må jeg indrømme, at jeg fremover holder mig til at benytte den uden om øjnene. Den er effektiv og fjerner selv genstridig øjenmakeup, men da jeg har meget sensitive øjne, har jeg oplevet, at den svider og udtørrer området.

Man kommer ikke uden om at snakke om duften, når der er tale om et produkt fra The Body Shop. Efter min mening er duften beroligende og mild uden at blive for overvældende.

Indpakningen

Jeg er ikke fan! Det kan være, at jeg bare har været uheldig eller dum, for jeg købte min i London, hvilket betød, at den måtte en tur i kufferten på vej hjem. Selvom der er lås på pumpen, så var det omkringliggende i min kuffert oliefedtet, da jeg kom hjem. Det samme var flasken selv (og er det stadig). Den er derfor efter min mening ikke egnet til at rejse med. Når det så er sagt, er pumpen er lidt hård at trykke ned, hvilket ofte resulterer i, at der er så meget tryk på, at den sprøjter lidt.

Hvem kan bruge den?

Den kan som udgangspunkt bruges af alle hudtyper, og man behøver ikke at frygte, at huden fedter, selvom man i forvejen er indehaver af fedtet hud, da den er meget mild og ikke efterlader en hinde på huden. Har du sensitive øjne, vil jeg ikke anbefale at bruge denne omkring øjnene.

Den kan købes hos The Body Shop og online til 150 kr.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.