Month: December 2015

Pulp Friction

Scrub1

Hvis man kender til mærket Soap and Glory, ved man, at det er et farverigt mærke, som generelt laver nogle rigtig gode produkter. Et af de produkter er deres Pulp Friction Foamy Fruity Body Scrub with fig powder, pumice, peppermint oil, lemonade tree liquid, orange waterjuice & vitaminballs (A,C,E). Denne scrub  er en smule anderledes end en sukkerscrub, da den er skummende. Man kan af og til finde en scrub, hvor kornene er væk (opløst), inden de har nået at virke. Det er ikke tilfældet med denne. Her forbliver skrubbekornene, indtil de vaskes væk. Der er små vitaminperler i skrubben, som ”springer,” når man skrubber. Det er ikke noget, som man lægger mærke til, men man kan se dem i scrubben, da de er lyserøde. Der er både små og store skrubbekorn. Alt dette er blandet sammen med en sæbe, som er let at smøre ud på fugtig hud, og når du tilføjer mere vand for at vaske scrubben af igen, begynder det at skumme op, og huden efterlades rigtig blød.

Srub

Som det fremgår af titlen, er det en fruity(frugtig) scrub, hvilket også betyder at den har en fruity duft. Jeg synes duften er meget behagelig og ikke for kraftigt. Duften kan godt blive hængende en smule på huden, men det er ikke noget, som bliver for kraftigt.

En ting, som nogle gange kan være svært med en scrub i en krukke, er, at man skal skrabe det ud og passe på med at tabe det, inden det påføres den ønskede kropsdel. Derudover kan produktet være ret tungt, hvis man skal have det med på en rejse. Fordelen ved dette produkt er, at det kommer i samme indpakning, som man traditionelt forbinder med en showergel, så man undgår at stå i badet og hælde vand ned i produktet.

Jeg havde ikke de store forventninger til dette produkt, da jeg ofte synes, scrubben mister sin “kraft,” når den blandes med sæbe, men jeg ændrede hurtigt mening efter at have stiftet bekendtskab med dette produkt.

Soap and Glory er ikke nemt at få fat i, når man bor i Danmark, men man kan købe dette produkt på http://www.international.boots.com/en/Soap-Glory%C2%99-Pulp-Friction%C2%99-Foaming-Fruity-Body-Scrub-250ml_1222483/ .

Man kan også være heldig at finde Soap and Glorys produkter i Tyskland. Hvis man dog skal en tur til England, kan man skaffe dem let og billigt.

Klar, parat – blød hud i en fart: ansigtet

Selvom julen er forbi, og man skulle synes, at det for længst er blevet vinter, så vil vi alligevel lige komme med nogle tips til, hvordan man kan behandle tør og irriteret vinterhud. Skulle temperaturen aldrig nå helt i bund denne vinter, kan man bruge tipsene til at forkæle sin hud lidt ekstra.

Grunden til, at huden for manges vedkommende tørrer ud i vinterhalvåret, er, at der er en meget lavere luftfugtighed, som kombineret med kold luft udtørrer huden. Derudover kan det måske være fristende at tage lange, varme bade om vinteren, men når vandet får lov til at tørre på huden, bliver den også tør.

Ansigtet

Først og fremmest vil vi anbefale at bruge en ansigtsscrub. Scrubben skal bruges til at fjerne det døde lag hud, der lægger sig yderst og skaller. Dette er et trin, som man virkelig ikke må misse, for hvis det yderste lag hud er tørt og skallet, forhindrer det de andre produkter i at trænge ind og behandle den ”friske” hud. Vores bud på en god scrub er St. Ives Fresh Skin Apricot Scrub. Den har små, grove korn, som renser huden effektivt, og så har den en mild duft af abrikos. Den kan købes i Normal til 30 kr. eller på www.international.boots.com til £4,19 (omkring 43 kr., men hvis kursen er lav, kan det godt betale sig).

Når man har fjernet den døde hud, er det vigtigt, at man plejer den nye hud, der ligger indenunder. Hertil kan man benytte flere ting alt efter ens behov, men det afgørende er, at produktet tilfører huden fugt, som holder længe og danner et beskyttende lag mod den kolde luft, når man går ud. Vi vil her komme med to bud.

Kokosolie er effektivt, da det er et helt naturligt produkt. Det betyder, at det ikke indeholder kemikalier, der samtidig vil udtørre huden. Olien er fast, når man køber den, men kan smeltes mellem fingrene, inden den påføres huden. Jeg har ladet mig fortælle, at produktet er mildt nok til at bruge på sart barnehud (har dog ikke selv haft mulighed for at teste dette endnu), og er derfor et godt bud til dem, der har meget sart hud i forvejen. Kokosolie kan købes billigt i asiatiske supermarkeder eller til en lidt højere pris i de fleste dagligvarebutikker.

Har man derimod tendens til mere fedtet hud, så kan man risikere, at olien tilstopper porerne, og mange vil måske i den forbindelse foretrække at bruge en traditionel ansigtscreme som Embryolisse lait-creme concentre, der ikke uden grund er kendt som en mirakelcreme. Den kan bruges til alt fra tørre albuer til ansigtscreme og en effektiv makeupprimer. Cremen er af en mellemfed konsistens uden at være svær at smøre ud, og så holder den på huden hele dagen, uden at man føler det. Den kan købes på apoteker landet over, magasin og www.matas.dk til omkring 200 kr. for 75 ml. Står man og skal til udlandet kan der være mange penge at spare, og da mærket er fransk, er der særligt meget at spare, hvis man befinder sig der.

Ønsker man at tilføre sin hud ekstra fugt, kan man med fordel benytte en fugtgivende maske 1-2 gange i ugen. På billedet ses Chanel Masque Destressant Hydration Precision mask der tidligere er blevet solgt i Matas. Den er dog desværre udgået, men en lignende  maske vil formodentlig have samme effekt. Kan man finde en gel maske, kan denne have en kølende og beroligende effekt på irriteret hud. 
Nu vi er ved ansigtet, må vi ikke glemme læberne. Ligesom huden kan den kolde luft også få læberne til at tørre ud og sprække. Det er ikke kun smertefuldt, men forhindrer også, at man kan gå med læbestift – det går jo ikke! Det første, man bør være opmærksom på, er, om man slikker sig meget om munden/på læberne, for det har samme effekt, som hvis badevandet får lov til at tørre på huden. Derefter kan man fjerne den døde hud med en læbescrub eller en babytandbørste. Når det så er sagt, kan man hente hjælp fra en plejende læbepomade eller kokosolie. Hvis mine læber er rigtig tørre og sprukne, foretrækker jeg en læbepomade med en fed, vokslignende konsistens som Nuxe Reve de Miel. Den indeholder en masse gode ingredienser som shea smør, planteolie og honning, der bliver siddende på læberne rigtig længe, og så dufter den af honning og citron. Den kan bl.a. købes i Matas og på www.matas.dk til 125 kr.

Idé til et farverigt nytår

Nytår nærmer sig stille og roligt og her er et forslag til et lidt anderledes nytårslook. I stedet for at det altid bliver det klassiske sorte eller brune smokey eye, er her et look, hvor lilla er stjernen kombineret med en smule glitter, da det jo er nytår.

 

Front Cover

Jeg har brugt en af Sleeks i-Divine mineral based eye shadow palettes i Vintage Romance 141, glitteren er Urban Decays øjenskygge i Space Cowboy, og så har jeg brugt en sort flydende eyeliner. Inden jeg begyndte looket, har jeg primet med Nars Pro-Primer smudge Prof eyeshadow base, og derefter har jeg brugt NYX  jumbo eye pencil i 604 Milk, som er en hvid base farve, som får farverne til at poppe endnu mere, så den lilla farve virkelig kan stå frem.

Nytårs makeup

 

Jeg startede med at bruge farven “Propose in Prague,” som er en varm brun farve, som jeg lægger i globelinjen, for at gøre det lettere at tone de lilla farver ud. Derefter lagde jeg farven “Marry in Monte Carlo”på hele øjenlåget efterfulgt af ”Honeymoon in Hollywood” i det ydre V af øjnelåget. For at få farven mørkere brugte jeg ”Bliss in Barcelona”. Derefter blender jeg det godt med den første farve, som jeg lagde i globelinjen. Hvis du føler at øjenlågs farven er svundet lidt, kan der tilføjes noget mere, hvorefter der skal blendes igen.  Dernæst tilføjer jeg glitter i midten af øjenlåget, eyeliner og en masse mascara. Man kunne sagtens gøre looket endnu mere dramatisk ved at tilføje “Bliss in Barcelona” ¾ dele af vejen ind mod øjet langs den nederste vippekant.

Til dette look ville jeg bruge en sart lyserød eller en ferskenfarvet blush. Da looket er så farverigt, ville jeg ikke vælge noget, der er for kraftigt. På læberne ville jeg læne mere mod en helt enkel naturlig læbe, men hvis man er på den modige side kan man sagtens gå efter noget med lidt farve i.

Vintage Romance kan købes på www.makeup-online.dk til 95 kr.

Vores julelook 2015

I anledningen af at det er juleaften i næste uge, vil vi her komme med vores bud på et øjenmakeuplook, som man eventuelt kan benytte til aftenens festligheder. Vi synes, at looket egner sig særlig godt til julens fester, da det er forholdsvis neutralt, og man derfor kan skabe fokus på de klassiske røde læber, som vi tidligere har snakket om her.

 

Step 1

Jeg er startet med at lægge en øjenskyggeprimer på hele øjenlåget og op mod brynet. Den gør, at looket holder længere, idet den binder pudderet til øjenlåget, og samtidig gør den det nemmere at arbejde med de skygger, der lægges over.

Ovenpå primeren har jeg lagt en fersken- (tæt på hudfarvet) øjenskygge, som udgør min base. Meningen med at lægge en basefarve på først er, at den får de andre farver, der lægges ovenpå, til at fremstå skarpere og mere intense.

Jeg har skippet et billede af dette step, men vi har før givet et godt bud på en sådan base her. I samme indlæg kan I også læse mere om den type børster, man kan bruge for at skabe dette look.

Step 2

Efter basen har jeg lagt et tyndt lag, mat, lysebrun øjenskygge på hele øjenlåget uden at bringe den op mod globelinjen. Den farve, jeg har brugt, kan findes i paletten GlamEyes HD i farven Brixton Brown fra Rimmel. Jeg har brugt øjenskyggen i nederste højre hjørne, men en lignende farve kan også sagtens bruges.

Fordelen ved netop disse øjenskygger fra Rimmel er, at de er nemme at arbejde med til en fordelagtig pris*

1

 

Step 3

For at give øjnene mere definition har jeg brugt den mørkebrune øjenskygge i øverste venstre hjørne af samme Rimmel palette. Jeg har lagt et tyndt lag på den ydre halvdel af øjenlåget med en fluffy børste og bragt den op mod øjenbrynet, så den definerer globelinjen. Det giver øjet dybde ved at give illusionen af en skygge.

2

 

Step 4

For at give looket mere definition, har jeg gentaget de to forrige steps. Husk: det er altid nemmere at starte blødt ud og tilføje mere farve undervejs, end det er at starte ud med for meget farve.

Herefter har jeg taget en ren blending brush og tonet alle de hårde kanter ud, så looket smelter sammen og bliver blødere at se på.

3

 

Step 5

Jeg syntes, looket manglede noget festligt, så jeg brugte en glitrende brun øjenskygge på en blending brush på den ydre del af øjenlåget og i globelinjen. Effekten bliver bedst, hvis man benytter en øjenskygge med samme mørkebrune undertone, som den man tidligere har benyttet.

Grunden til at jeg ikke udelukkende har benyttet den glitrende øjenskygge skyldes, at jeg ønskede at looket skulle være mindre glam og mere neutralt. Går man derimod efter et mere iøjnefaldende look, kan man give den fuld skrue med glitterøjenskyggen fra starten.

4

 

Step 6

Til sidst har jeg bukket mine vipper og tilsat et tykt lag mascara for at give vipperne massere af definition. Her kunne man eventuelt bringe den mørke skygge ned langs den nederste øjenvippekant og halvvejs ind mod øjet for at gøre looket mere intenst.

Skal looket bruges til fest kan man give det par spray setting spray, så man er garanteret, at det holder hele natten.

5

 

*Rimmel GlamEyes HD i Brixton Brown kan bl.a. købes i Matas og på www.Matas.dk til 79.95,-

 

Best in test: Body Conditioner

Body Conditioner1

En ny trend som er kommet frem, er at bruge en body conditioner. Hvis man ikke har hørt om det før, så er konceptet reelt det samme, som balsam til håret – altså en body conditioner tilfører pleje til kroppen. Er du en af dem, der ikke er god til at smøre kroppen ind i creme, selvom du har tør hud, eller er du en, der kan lide at forkæle dig selv, så er dette muligvis produktet til dig. Jeg har to forskellige body conditioner, som jeg vil snakke om her. Den ene er fra Lush, og den anden er fra Nivea. Produktet benyttes, når man normalt er klar til at stå ud af badet. Inden man står ud, påfører man kroppen body conditioneren. Man kan lade den sidde og “virke” et minuts tid, men det er ikke en absolut nødvendighed. Efter påførelsen skylles den af, og man kan nu stige ud af badet med fugtet, blød hud.

Body Conditioner 2

Lush Ro’s Argan body conditioner

Lush er kendt for deres naturlige produkter bestående af rene råvarer uden tilsætningsstoffer. Det betyder, at dette produkt er fyldt med plejende olier af en god kvalitet. Body conditioneren har en rigtig tykt konsistens – lidt ligesom en fed creme. Til trods for dette er den nem at fordele over huden. Den hedder Ro’s Argan, fordi den dufter af roser, og indeholder arganolie. Duften er meget gennemtrængende, hvilket er kendetegnet mange af Lushs produkter. Det betyder desværre også, at jeg vil freråde dette produkt, hvis man er følson overfor kraftige dufte. Personligt synes jeg dog ikke, at duften bliver siddende på kroppen længe, og det har ikke generet mig. Når det så er sagt, så dufter produktet godt, og det tilfører kroppen massere af fugt. Grundet det høje indhold af olier, som jo bekendt er uopløseligt med vand, virker produktet nærmest vandafvisende, og vandet løber af ligesom på overfladen af en regnjakke. Det lyder måske en kende besværligt og nyttesløst, når meningen nu er, at man skal vaske produktet af, men man efterlades kun med et tyndt lag olieret film på kroppen, der virkelig giver følelsen af, at kroppen er fugtet godt. Personligt skulle jeg lige vende mig til denne følelse, men jeg synes ikke det er ubehageligt. Da produktet er forholdsvis tykt, skal man desværre bruge en god mængde, hvis man ønsker at dække hele kroppen. Det medfører, at produktet hurtigt slipper op, og således bliver det forholdsvis dyrt i brug.

 

Nivea In-Shower

Niveas bud på en body conditioner er en smule anderledes end den fra Lush. Konsistensen af dette produkt er tyndere, men ikke så tyndt at den løber igennem dine finger. Fordelen i forhold til den fra Lush er, at Nivea har lanceret flere forskellige dufte, så man nemmere kan finde en, der passer til ens personlige smag. Den på billedet dufter af honning, men jeg har før prøvet den med duft af kakao, og den dufter også rigtig godt. Duften i Niveas produkt er ikke overvældende men lige tilpas i forhold til, hvad man kan forvente af sådan et produkt. Personligt synes jeg dog, at de originale (hvorpå der ikke er angivet en duft) dufter af mand. Det skyldes måske, at min far altid har brugt Nivea creme, og jeg forbinder derfor duften med ham. Jeg vil anbefale at dufte produktet i butikken inden køb, for hvis du kan lide duften, så vil du med sikkerhed kunne lide hele produktet. Den efterlader ikke samme film på huden, som den fra Lush, hvilket gør at den fugter en smule mindre, men man efterlades stadig med tilstrækkeligt fugtet hud.

 

Konklusion

Alt I alt synes jeg ikke rigtigt, at der er en, der er bedre end den anden. Begge produkter er gode produkter. Det, det kommer an på, er, hvad man bedst kan lide som person, og hvor mange penge man vil bruge på et produkt som dette. Det skal dog siges, at den fra Nivea er et billigere valg, som samtidig også er mere tilgængeligt.   

Lushs body conditioner fås i tre varianter og forskellige størrelser, som kan bestilles på www.uk.lush.com, hvor prisen ligger mellem 170 kr. og 287 kr.

Niveas In-Shower 250 ml  fås i fire varianter, og kan købes på www.matas.dk til 49,95 kr, men kan også findes i Bilka og Føtex.

I’ve got that red lip, classic thing that you like

Red Lips1

Selvom jeg mener, at man sagtens kan bære røde læber hver dag, så kommer jeg ikke udenom, at det er mere brugt i årets sidste måned. Med julens fester lige på trapperne vil vi her komme med vores bud på den perfekte røde læbe (samt et bud til de der ønsker et hint af farve uden for meget pang).

Når det kommer til at lægge rød læbestift, er det altid en god idé at sikre, at du starter ud med smidige og bløde læber, da farven ellers kan sætte sig i sprækkerne. Det er selvfølgelig altid en risiko, men det er tydeligere ved kraftigere farver. For at sikre bløde læber, kan man benytte en læbe scrub eller børste læberne med en blød babytandbørste til at skrabe det døde lag af. Derudover kan man fugte læberne med et tyndt lag læbepomade, inden man tager læbestift på.

Skal læbestiften holde hele natten, anbefaler vi at man bruger en lip liner. Først til at tegne læbekanten op, da man derved sikrer, at læbestiften ikke flyder ud omkring munden, og dernæst til at fylde læberne ud med, da dette vil få læbestiften til at holde længere og gøre farven mere intens. Vores fortrukne lip liner er Velvet Touch Lip Liner fra Gosh i ”Simply Red.” Den er nem at have med at gøre og nem at spidse. Derudover har den en flot rød farve, som holder længe uden at udtørre læberne.

Sephora Cream Lip Stain ”Always Red”

2015-12-12 21.40.28

Her er vi ude i en dyb, intens rød med stort R – det klassiske valg, hvis du ikke er farveforskrækket og min personlige favorit. Farven er varm uden at blive for gylden, så den passer til alle hudtoner og får ikke tænderne til at se gule ud. Normalt kan flydende læbestifter være svære at styre, men da denne er en lip stain, tørrer den på læberne, hvilket forhindrer den i at flyde ud. Den tørrer til et semi-mat, nærmest fløjlsagtigt look, som holder i timevis (det kan dog falme lidt, hvis man drikker eller spiser).

En lille sidebemærkning: læbestiften dufter forholdsvis kraftigt. Jeg har forsøgt at sætte en finger på duften igennem længere tid, men jeg kan ikke ”genkende” den. Den dufter ikke dårligt, og duften har ikke generet mig, men hvis man er sart, bør man have det in mente.

Den forhandles kun hos Sephora.

Nars Velvet Matte Lip Pencil ”Dragon Girl”

DSC02258 (1)

Denne er knap så intens og klassisk i farven, men er med sin kirsebærrøde farve og lyserøde undertoner nemmere at have på, hvis man ikke er vant til at gå med læbestift, og så klæder farven alle hudtoner. Den er et godt alternativ, hvis man er vant til røde læber og gerne vil prøve noget nyt til julens mange fester. Basen er blå, hvilket giver den fordel, at læbestiften får tænderne til at syne hvidere. Da vi har at gøre med en læbe blyant, er den nem at arbejde med og et sikkert valg, hvis man er ny indenfor læbestiftfeltet. Et lag er nok til at dække læberne og give dem en klar mat (som navnet antyder) farve, der holder længe – dog kan den løsne sig lidt, hvis man spiser eller drikker meget.

Dette er Marias go-to røde læbe, og hvis det ikke er nok til at overbevise dig om, at du må eje den, kan vi oplyse, at Taylor Swifts klassiske røde læber eftersignede også skulle være denne.

Den kan købes på lookfantastic.com til 193 kr. eller i Sephora.

Dior Addict Extreme nr. 829 ”Sunset Boulevard”

IMG_0092

Jeg har erfaret, at denne kan være svær at finde, men jeg har taget den med alligevel, fordi den blege rødlige farve i sig selv er et godt budt. En farve som denne er det sikre valg, hvis man ikke er vant til at gå med læbestift men stadig ønsker lidt farve. Farven er et par toner mørkere end mine naturlige læber, men kan bygges op gennem flere lag. Modsat de to andre er der tale om en traditionel læbestift, der er cremet og svagt pigmenteret, som efterlader et slør af farve på læberne, uden det bliver iøjnefaldende. Derudover er der en del shine i læbestiften, som gør, at den er mere behagelig at have på (specielt hvis man er ny indenfor læbestift).

Specielt ved denne fra Dior (skulle man være heldig at støve den op et sted) er, at den består af voks og olier, som både plejer læberne og efterlader dem bløde og smide. Det gør også, at den føles som en læbepomade, når man har den på, uden at man behøver bekymre sig om, at den flyder ud eller forsvinder. Holdbarheden er dog en anelse kortere end på de forrige to, men til gengæld er den nemmere at lægge, fordi den er mindre pigmenteret, så det gør mig ikke så meget at skulle lægge et nyt lag på i løbet af dagen.

Redlips2

The Body Shop Camomile Cleansing Oil

Camomile cleanserIgennem de seneste år er det blevet mere og mere populært at benytte olie til at rense ansigtet med. Ved en almindelig ansigtsrens renses huden for de naturlige olier, vi producerer, hvilket kan efterlade huden tør. For at kompensere herfor kan man opleve, at huden begynder at producere mere olie, og huden vil blive fedtet. Ved at bruge olie ved rensning af ansigtet tilfører man olie, således at huden efterlades blød fremfor tør. På den måde undgår man overproduktion af olie.

Som indehaver af kombineret hud var jeg skeptisk ved at rense min hud med olie, og frygten for at efterlades med fedtet hud var stor, men jeg besluttede mig alligevel for at prøve Camomile Cleansing Oil fra The Body Shop.

Produktet

Jeg fordeler 2-3 pump på fugtig hud morgen og aften og masserer den ind, før jeg renser med vand. Selvom den lægger sig som et tykt lag olie over huden, er den ikke svær at rense af med vand, og jeg har ikke oplevet, at den efterlader huden fedtet.

Det fremgår af The Body Shops hjemmeside, at den kan benyttes mod alle former for makeup, men efter at have testet den til fjernelse af øjenmakeup må jeg indrømme, at jeg fremover holder mig til at benytte den uden om øjnene. Den er effektiv og fjerner selv genstridig øjenmakeup, men da jeg har meget sensitive øjne, har jeg oplevet, at den svider og udtørrer området.

Man kommer ikke uden om at snakke om duften, når der er tale om et produkt fra The Body Shop. Efter min mening er duften beroligende og mild uden at blive for overvældende.

Indpakningen

Jeg er ikke fan! Det kan være, at jeg bare har været uheldig eller dum, for jeg købte min i London, hvilket betød, at den måtte en tur i kufferten på vej hjem. Selvom der er lås på pumpen, så var det omkringliggende i min kuffert oliefedtet, da jeg kom hjem. Det samme var flasken selv (og er det stadig). Den er derfor efter min mening ikke egnet til at rejse med. Når det så er sagt, er pumpen er lidt hård at trykke ned, hvilket ofte resulterer i, at der er så meget tryk på, at den sprøjter lidt.

Hvem kan bruge den?

Den kan som udgangspunkt bruges af alle hudtyper, og man behøver ikke at frygte, at huden fedter, selvom man i forvejen er indehaver af fedtet hud, da den er meget mild og ikke efterlader en hinde på huden. Har du sensitive øjne, vil jeg ikke anbefale at bruge denne omkring øjnene.

Den kan købes hos The Body Shop og online til 150 kr.

Er det omtalen værd?: micelle rensevand (Garnier, Bioderma og Loréal)

Micellar rensevand

Første gang, jeg stødte på en micelle rensevand, var på et apotek i Paris. Jeg hev en masse tilfældige produkter ned fra hylderne og håbede på det bedste, for jeg forstår ikke et klap fransk. Iblandt de mange produkter var Bioderma, og udover at der stod H2O på flasken, havde jeg ingen anelse om, hvad det var. En hurtig googlesøgning afslørede heldigvis, at jeg ikke havde betalt skræmmende overpris for en flaske vand. Derimod er der tale om en mild makeupfjerner, der indeholder vand.

Kemien

Vandet indeholder små molekyler, der hedder miceller. Disse er bygget op af små ”celler,” hvoraf hovedet elsker vand, og halen frastødes af vand. Når disse miceller opløses i vand, danner de en ring, således at hovederne er i en cirkel udadtil, og halerne peger indad og beskyttes mod vandet af hovederne. Som de fleste ved, er olie og vand modsætninger, hvilket betyder, at halerne elsker olie. Det betyder, at når vi benytter micelle rensevand til at rense vores hud, så er det halerne, der opsuger olien og efterlader vores hud ren.

 

Virker de?

Det er nu flere år siden, jeg første gang stødte på Bioderma, og sidenhen er den landet på de danske apoteker. Selvom det er lang tid siden, jeg købte min første flaske på apoteket i Paris, så er der ingen tvivl om, at prisen i Danmark er noget højere, hvorfor jeg var interesseret i at prøve de to billigere alternativer fra Garnier og Loréal.

Jeg vil ikke gå i dybden med dem hver for sig af den simple årsag, at jeg ikke kan mærke forskel. dette understøttes også af ingredienslisterne, hvor Garnier og Loréal er identiske, mens Bioderma bl.a. også indeholder frugt- og agurkeekstrakt.

Der er ingen tvivl om, at der er tale om tre meget milde makeupfjernere, men desværre er de efter min mening så milde, at ingen af dem formår at fjerne genstridig øjenmakeup godt nok. Når det så er sagt, fungerer de fint ved fjernelse af anden makeup. De efterlader huden ren og tør, uden den er stram. Jeg har dog oplevet, at Garnier fik mine øjne til at svide og områderne omkring mine øjne til at tørre ud (Loréals har ikke samme effekt, selvom de indeholder det samme. Det kan måske skyldes forskellige koncentrationer.)

Konklusion

Til rensning af ansigtet og fjernelse af simpel øjenmakeup kan de alle tre med fordel benyttes. Er der dog tale om mere genstridig øjenmakeup som f.eks. flydende eyeliner, så vil jeg styre uden om disse tre, da de efter min mening simpelthen ikke formår at fjerne det godt nok. Af den grund synes jeg ikke, at disse produkter fortjener den opmærksomhed, som de igennem lang tid har fået.

Hvis jeg skulle vælge en favorit, vil det være Bioderma, da den ikke svider ved mine øjne, og jeg finder Loréals dispenser irriterende (den overdoserer.)

Garnier (400 ml) og Loréal (200 ml) kan købes i Matas og de større supermarkeder til henholdsvis 69,95kr. og 39,95kr. Bioderma (250 ml) kan købes på apoteket til 119kr. Alle produkterne forhandles også flere steder online.

 

Mine must have børster til den perfekte øjenmakeup

 

Musthave1

En af de ting, som jeg ofte bliver spurgt om eller hører folk sige, er, hvordan jeg ligger min øjenskygge?, eller jeg kan ikke finde ud af at lægge øjenskygge. Her har jeg valgt tre makeup børster, som jeg synes, er værd at investere i, og som gør det muligt at få lagt en flot øjenmakeup eller en bestemt farve øjenskygge, da den giver det flotte finish til looket. Efter min mening er det de 4 ting, man skal bruge for at lægge den perfekte øjenmakeup.

Basen

Musthave2 Base

Makeupgeeks Beaches & Cream kan købes på  http://www.beautybay.com/cosmetics/makeupgeek/eyeshadowpan/ til 48 kr. 

Når jeg skal lægge øjenskygge, starter jeg altid med en base – altså en øjenskygge der ligger tæt på min hudfarve. Som I kan se på billedet, har jeg udvalgt en ferskenfarvet øjenskygge, da den giver lidt varme til looket og til huden. Ellers kan man også bruge en beige hvid. Det første jeg gør, at bruge en primer, der binder pudderet til øjenlåget. Derefter påfører jeg min base. Denne farve kommer til at være base for hele looket og gør, at de andre farver, som jeg lægger på øjet, toner bedre sammen. Hvis jeg undervejs ikke synes, øjenskyggerne toner godt nok sammen, eller det er blevet for voldsomt, kommer jeg gerne tilbage til min base farve og bruger den til at tone farver, som jeg har lagt op mod mit øjenbryn, ud med.

Sigma E40

E40

Den børste, som jeg bruger til at ligge basen med, er en Sigma E40 Tapered Blending brush. Den er meget fluffy (som man kan se på billedet) og ikke så kompakt, hvilket gør, at øjenskyggen ikke bliver påført alt for pigmenteret – dvs. farven bliver svagere, hvilket en base efter min mening skal være. Den er god at bruge ren igen til sidst for at få hele looket tonet ordentlig sammen.

Den kan købes på www.makeup-online.dk til 119 kr

E.l.f Eyeshadow ”C” Brush eller Nilens Jord 122 Black Diamond Eye Shadow

 

DSC02363

Den næste børste er en typisk øjenskyggebørste, som de fleste kender. Det er en børste, som E.l.f kalder en C børste, da den har form som et C. Den er flad og er rigtig god til at pakke øjenskygge på øjenlåget. Hvis man gerne vil have, at øjenskyggen virkelig skal vise sig på øjenlåget, så er det her børsten, man skal bruge. Denne type børste er også god til glitter og løse pigmenter, som man gerne skal have placeret præcist, uden at produktet kommer ud over hele ansigtet. Jeg har vist to eksempel på en ”flad” børste. Den ene er lidt bedre i det og passer rigtig godt, hvis du har meget plads på dit øjenlåg eller ikke går så meget op i små detaljer. Hvis du er mere til børster med mindre børstehoveder, så skal du vælge den fra Nilens Jord, da den er det mindre og fladere. Begge børster er rigtig gode, og jeg anbefaler dem begge.

E.l.f Eyeshadow ”C” Brush kan købes på www.elfcosmetics.dk til 45 kr. E.l.f kan også findes i Bilka og Føtex.

Nilens Jord 122 Black Diamond Eye Shadow kan købes på www.matas.dk til 80 kr.

Sigma Blending E25

e25

Nu kommer vi til børsten over alle børster. Den der har ændret mit øjenskygge game for altid! I princippet er den her børste så god, at den kan klare et helt look uden de andre børster. Hvis man kun har råd til en børste eller skal til at starte med at samle på makeupbørster, så skal man starte her. Sigmas E25 Blending brush er den, der virkelig skaber et flot tonet look. Den toner farverne sammen på en flot måde, og det er den, der gør, at min øjenskygge ser godt ud, når jeg er færdig. Jeg bruger gerne denne børste til at lægge min globeline farve med. Hvis man ikke ved, hvad en globelinje er, så er det den folde, der kommer, når man åbner øjet, og hvis man forsigtigt lægger fingeren der, kan man mærke formen på øjet og brynbenet, som sidder lige over øjet. Den linje, der følger øjet, er globelinjen. Jeg starter altid med den farve, som lægger der, så jeg får den tonet sammen med base farven. Derfra bygger jeg på mit look ved at tilsætte flere nuancer. Jeg bruger også denne børste til at tone farverne på øjenlåget sammen. Denne børste ændrer hele ens måde at lægge øjenskygge på, fordi den arbejder så godt sammen med øjenskygge.

Den kan købes på www.makeup-online.dk til 109 kr.

Estée Lauder Pure Color Envy Matte Lipstick nr. 340, Restless (Kendall Jenner’s farve)

Restless 1

Der har været en del snak om denne læbestift igennem de sidste mange måneder, og det er med god grund. Den er specielt designet i samspil med Kendall Jenner, der udadtil igennem det seneste år har lagt ansigt til Estée Lauder.

Jeg er selverklæret lipstick junkie, og selvom Estée Lauder er et af mine absolut yndlingsmærker, når det kommer til læberne, så kunne jeg ikke lade være med at rynke på næsen, da jeg først så reklamen med Kendall Jenners nu ikoniske orange trutmund – selvfølgelig klæder den en reklamemodel, men hvad med os almindelige mennesker?

Farven

Estée Lauder beskriver farven som en blanding mellem orange og valmuerød. Jeg er normalt ikke farveforskræmt, når det kommer til læberne, men alt, hvad der hedder orange, skræmmer mig. Faren ved orange læber er, at tænderne nemt kan komme til at se gule ud, hvis læberne er for varme i farven. Det er heldigvis ikke tilfældet her. Læbestiften er efter min mening den perfekte blanding mellem orange og rød med kølige undertoner, der neutraliserer, så tænderne ikke kommer til at se gule ud.

Den orange farve gør, at læbestiften klæder alle, der har en mørkere og mere gylden hud, mens de kølige undertoner gør, at den klæder de af os, der ligner Snehvide året rundt.

Udover på magisk vis at have lavet en unik farve, der klæder alle, har Estée Lauder også formået at gøre farven så intens, at den dækker læberne flot efter blot et enkelt lag.

Restless 2

Formlen

Der er, som navnet antyder, tale om en mat læbestift, og selvom det er et rigtig flot look, så medfører det for mig også frygt for, at læbestiften tørrer ud og skaller på læberne. Estée Lauder beskriver selv formlen som mat men cremet, og det må jeg give dem ret i. Når den først har sat sig på læberne, mærker man ikke, at man har den på, og jeg har endnu ikke oplevet, at den har føltes tør.

Læbestiften dufter svagt af vanilje. Jeg er som sagt ikke sart på det område, men jeg synes ikke, at duften er overvældende.

Holdbarheden

Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Det var også min tanke, og jeg forventede næsten, at den cremede formel ville få læbestiften til at forsvinde efter en tår vand. Igen må jeg bøje mig i støvet og indrømme, at den ikke skuffer. Da jeg en tidlig morgen fjernede makeup efter en lang nat i byen, sad den stadig perfekt på mine læber. Efter et par timers søvn havde jeg det knap så godt, men læbestiften kunne stadig spores på mine læber i form af et falmet, rødligt slør.  

Restless 3

Indpakningen

Hele Pure Color Envy Matte serien er lavet i en mat men traditionel Estée Lauder-mørkeblå indpakning. Låget er magnetisk, så man ikke skal være urolig for, at den åbnes og ødelægges, når man har den med i tasken. Den magnetiske lukning virker måske ubetydelig i nogens øjne, men i mine øjne gør det hele oplevelsen mere eksklusiv og luksuriøs, hvilket også er det, man forventer, når man køber en læbestift i denne ende.

Specielt for denne limited edition udgave er, at Frk. Jenners autograf er trykt på toppen i en lignende orange farve som læbestiften.
Den kan købes på lookfantastic.com til 259 kr. og er efter min mening en oplagt julegave idé til enhver kvinde, der elsker læbestift eller gerne vil prøve noget nyt på farveskalaen.