Category: Shopping

Julegave idéer 2017

Vi begynder at nærme os jul, så der er én ting, vi alle render rundt og leder efter, nemlig den perfekte julegave. Det kan være virkelig svært nogle gange, især hvis vedkommende ikke er typen, der har en ønskeliste. Jeg synes, ønskelister er gode, for så får man noget, man ønsker sig, men på den anden side kan det også være sjovt at overraske med noget, som de ikke forventer.  

Rituals
Jeg kan lige så godt starte et sted, jeg elsker, Rituals. Min yndlingsserie er Ayurveda, der indeholder en bodyscrub, som dufter af indisk rose og mandelolie. Duften er simpelthen fantastisk, og hvis de ikke allerede gør det, burde de lave den i parfumeform. Derudover laver Rituals et væld af andre dufte – også til mænd, så der er noget for enhver smag. Deres gaveæsker varierer fra 175 kr. – 595 kr.

For 175 kr. får man 75 ml. bruseolie, 50 ml. showergel, 70 ml. bodyscrub og 70 ml. Kropscreme. For 595 kr. får man 200 ml. showergel, 450 ml. bodyscrub, 200 ml. kropscreme 50 ml. bed and body mist, 70 ml. håndpomade og et stearinlys. Begge er gode bud på julegaver, som jeg selv ville elske at modtage – især den store hvor der er nogle produkter, jeg endnu ikke har prøvet. Gaveæskerne i prisklasserne mellem er en blanding af rejsestørrelser og almindelige produkter. Alle æskerne er rigtig fine, har god værdi for pengene og så har Rituals produkter aldrig skuffet mig.
Ingen af æskerne indeholder deres duftpinde, som ellers er meget populære. De er ikke helt billige, hvis man selv skal ud og købe dem, og derfor vil det også være en god gave til dem, der elsker at have sådan noget i deres lejlighed.   

Øjenskyggepaletter
Hvis du skal give gave til en, der elsker øjenskygge ligeså meget som mig, så har jeg her nogle idéer til gode gaver.

Jacklyn Hill Palette + Morphe
Det her er nok en af de mest omtalte paletter i hele beauty universet lige nu, og jeg har da også tidligere anmeldt den her på bloggen. Den kan lidt af hvert pga. de mange forskellige farver, og kvaliteten er bedre end forventet, så alt i alt vil det være en rigtig god julegave – især til en der måske lige er startet med makeup.

Original Naked Palette
Tanja har lige nævnt den i et indlæg, og jeg bliver også nødt til at nævne den. Hvis man ikke ejer den palette, lever man så livet rigtigt? Gør man? Det er måske lidt meget at sige, men den er altså bare utrolig god, som I nok kan se er min utrolig godt brugt, fordi den er så god. Den er neutral og praktisk, når man skal ud og rejse, og så kan den klare alt fra det helt naturlige til smokey eyes, når man skal ud og fyre den af. Den er et mesterværk i sig selv, hvis du spørger mig. Jeg ved godt, der er kommet mange andre ”Naked” palettes på markedet, men jeg synes stadigvæk, den her tager prisen.

Tom Ford Øjenskygge
Det her er lidt i den dyre ende, men jeg vil vente på at Magasin har 20% og så spare en lille smule. Tom Ford øjenskygger går man aldrig galt i byen med. Det er nok de bedste øjenskygger, jeg nogensinde har brugt. Jeg elsker stadigvæk den, jeg har og bruger den ofte til at supplere mine andre paletter med, fordi kvaliteten er så god, som den er. Jeg skal helt sikkert eje nogle flere, selvom det kræver en god undskyldning (den arbejder jeg stadig på).

Gør-det-selv
Jeg synes, det er rigtig sødt at gøre det selv, fordi det viser, man virkelig har tænkt over, hvad man giver personen, så her kommer noget inspiration til gør-det-selv gaver. Søstrene Grene kan være rigtig god, når det kommer til at købe den æske, som du vil lægge produkterne i, da de har nogle fine muligheder til næsten ingen penge.

Lip Kits
Lip kits er rigtig meget oppe i tiden lige nu, og det kan man snildt gøre selv. Jeg gjorde det til Tanja, da jeg skyldte hende et par gaver (det er for dårligt, I know), og hun elsker jo som bekendt alt til læberne. Først er det en god idé at fastsætte et beløb – husk at medregne æsken. Derefter skal man beslutte, hvilke produkter der skal i. Det helt vilde sæt inkluderer både scrub, læbepomade, lip liner, læbestift og lip remover, mens man også kan lave et mindre sæt med matchende lip liner og læbestift.

Hvis det skal gøres budgetvenligt, kan mærker som e.l.f., Essence og NYX være gode, da de laver fornuftigt makeup til en god pris. Selv har jeg Essence Velvet Sticks i 02 Peony Star og 01 Nude Hero, og de er rigtig gode. Maybellines Color Drama Intense Velvet Lip Pencil i Berry Much er også rigtig fin, hvis det skal være de lidt mørkere farver.

Skal det derimod være mere luksus, vil jeg fremhæve min yndlings røde læbe Nars Velvet Matte Lip Pencil i Dragon Girl, men MACs Retro Matte i Ruby Woo og Tom Fords Lip Color Matte i 07 RubyRush er også rigtig flotte. Hvis det skal være lidt mørkere, er MAC Satin i Rebel utrolig flot. Til sidst må jeg nævne samarbejdet mellem Kendall Jenner og Estée Lauder, da 340 Restless simpelthen er så flot.  

Når det kommer til lip linere, så er NYXs Slide on, Glide on Lip Liner i 12 Red Tape og 08 Sugar Glass rigtig gode. Gosh har også lavet nogle gode nogle, og 004 Simply Red har fulgt både Tanja og jeg i mange år. Hvis du er på udkig efter en lidt mere luksus udgave, har jeg Charlotte Tilburys i Pillow Talk, og den er rigtig fin.

Hudpleje sæt
Der er også mange muligheder for at give hudpleje, hvis man kender modtageren lidt. F.eks. kunne man give en L’Oréal Clay maske med en børste til at påføre masken og en vaskeklud til at fjerne den igen. Man kunne også tilføje en fugtgivende Moisture Bomb maske (jeg kan anbefale den blå men har endnu ikke prøvet de andre) fra Garnier, så man både får renset og fugtet huden.

Man kan også sammensætte et spasæt med ansigtsmaske, duftlys, skrubbehandsker eller bodyscrub og en god showerfoam eller showergel. Matas laver bl.a. nogle gode budgetvenlige produkter, og jeg kan rigtig godt lide deres Granatæble Saltbodyscrub.

Husk der også findes rigtig mange fine gaveæsker i både Matas og Magasin, hvor man ofte får lidt mere for sine penge, men hvis du har mod på at gøre det selv, så synes jeg, du skal kaste dig ud i det. Jeg havde det i hvert fald rigtig sjovt med at sammensætte kittet til Tanja, hvor jeg også indkluderede en lille indlægsseddel, der beskrev brugen af de forskellige produkter. Der var mange pakker at pakke ind, men jeg fik lidt hjælp af min mor, og vi hyggede os med at lytte til Taylor Swifts nye album samtidig – nu kan man endda tillade sig at høre julemusik imens.

Skal gaverne være lidt mindre, så husk at Tanja har lavet et indlæg om adventsgaveidéer, der indeholder gaver op til 150 kr.

Adventsgaveidéer 2017

Nu nærmer julen sig (selvom nogle nægter at anerkende det før kalenderen siger december), og det betyder også, at det snart er ved at være tid til at tænke på adventsgaver, julegaver og alt det andet, der hører sig til. I dag skal det derfor handle om små adventsgaveidéer til maks. 150 kr. De kan jo eventuelt også bruges som julegaver til juleaften. Vi nævner ofte produkter her på siden, som koster under 150 kr., og mange af dem som f.eks. Kate Moss læbestifterne eller L’Oréal maskerne vil også gøre det rigtig godt som adventsgaver, men jeg vil i denne omgang prøve at holde mig til nogle produkter, som emmer af forkælelse, og der er gavesæt efter min mening et godt sted at kigge, da du får mindre, men flere lækre produkter på én gang, så modtageren kan give sig selv hele turen frem for kun at få et af produkterne.

Billedet er lånt fra themerrythought, der lave søde jule diy’s. 

Parfume

Det er svært at finde parfume under 150 kr., men der er ét mærke, der især er kendt for deres mange varierende parfumer, som også laves i rollerball størrelser. Jeg taler her om Clean, som har lanceret en gaveæske med tre rollerballs med 5 ml Rain, 5 ml Warm Cotton og 5 ml Skin. Jeg synes, det ville være en god gave til en, der elsker dufte eller en, der stadig leder efter ”sin” perfekte duft. Gaveæsken kan findes her og koster 125 kr.

 

Kropspleje

Modsat parfume er der dog til gengæld reeet mange tilbud, når det kommer til kropspleje. Her synes jeg især, det kan betale sig at kigge på gavesæt, da man ofte får en mere luksuriøs og intens oplevelse, når man kan bruge både scrub, shower gel og lotion i samme duft, frem for at modtage bare ét af produkterne.

The Body Shop har lavet flere forskellige sæt i forskellige prisklasser. F.eks. er dette sæt med en håndcreme og en lip butter til 75 kr., dette sæt med en shower gel og body butter til 90 kr. eller dette sæt med shower gel, body butter, scrub og håndcreme til 145 kr. Derudover har de også lavet dette sæt med matchende håndsæbe og håndcreme til 150 kr., som er rigtig fine at have stående på badeværelset. Det gode ved The Body Shop er, at deres produkter fås i mange forskellige dufte, og derfor er det nemt at finde noget, der passer til modtageren.

Hvis det ikke lige skal være fra The Body Shop har Nuxe bl.a. lanceret dette sæt, der indeholder deres Rêve De Miel læbepomade (jeg har linket til vores indlæg, hvor du kan læse om læbe balmen i samme serie, og jeg kan afsløre, at læbepomaden bestemt heller ikke skuffer) og håndcreme til 79 kr. Lancôme har lanceret denne festlige cracker med shower gel, body lotion og en lille rollerball i duften La Vie Est Belle til 125 kr.

 

Hudpleje

Hudpleje kan være svært at købe til andre, men jeg synes bare, man skal kaste sig ud i det, hvis man skal give gave til en, der elsker at eksperimentere og prøve nye ting. Det kunne f.eks. være disse nye sheet masker fra Origins, der kun koster 35 kr. pr. stk. Hvis du ved, at modtageren er mere til en traditionel maske kunne disse minimasker fra GlamGlow være et godt bud. GlamGlow er kendt for deres rigtig gode masker, så selvom en minimaske koster 135 kr., så er det en gave, der emmer af luksus og enhver hudplejeinteresseret vil elske at modtage sådan en maske. Hvis det ikke skal være masker, så kunne det være dette sæt fra Shiseido (som er kendt for deres særdeles gode hudpleje), der indeholder en cleanser, en lip conditioner, blotting papers og en mascara til 125 kr. Har modtageren tør hud kan man give dette sæt fra Biotherm, der indeholder nogle produkter, jeg selv er ved at teste og indtil videre er glad for. Sættet indeholder en cleanser, en creme, en parfume, en læbepomade og en body lotion til 125 kr.

Husk! Første søndag i advent falder i år d. 3. december.

 

Sharon Farrell – Made me Buy it, Stay Away from it, & wish for it

Billedet er lånt fra hendes blog som er www.hellosharonfarrell.com

Sharon Farrell er en YouTuber, der er bosat i Australien. Hun er uddannet makeup artist og er en af dem, jeg fast følger. Hun har blandt andet lavet en serie, hvor hun tester foundation, som har været meget behjælpelig for mig, idet hun har fedtet hud og kæmper med, at hendes foundation forsvinder i løbet af dagen – noget jeg selv kan genkende, selvom jeg har kombineret hud. Et ekstra plus er, at jeg ved, jeg som regel skal have en farve mørkere end den, hun bruger. Man skal selvfølgelig altid have for øje, at bare fordi et produkt er godt og virker for nogle, betyder det ikke, at det virker for alle, men jeg stoler på, når Sharon siger, et produkt er godt. Hun er faktisk grunden til, jeg har fundet nogle af mine yndlingsprodukter – særligt i foundation kategorien hvor jeg især har haft problemer førhen.

Estée Lauder  Dobule wear Light Foundation
Jeg har snakket om den her foundation flere gange her på bloggen, og det er altså bare en af de bedste foundations, som jeg nogensinde har ejet. Da jeg hørte Sharon snakke om den, hvad den kunne, og hvordan den blev siddende på hendes hud hele dagen, vidste jeg, at jeg bare måtte eje den. Den kan godt virke en lille smule som en maske, når man påfører den, hvis man påfører for meget og ikke får det fordelt godt nok. Der er gået et stykke tid, hvor jeg ikke har brugt den, og nu har jeg så lige brugt den igen, og det er kærlighed ved første blik hver gang. Den sidder perfekt hele dagen, og så er den bare fantastisk!

Estée Lauder Dobule Wear Vs Double Wear Light  (Video)

 

Armani Power Fabric foundation
Jeg har også snakket om denne foundation før, da den også bare faldt i utrolig god jord, første gang jeg brugte den. Den holder også utrolig godt, men ikke lige så godt som Double Wear Light. Til gengæld er den en smule mere naturlig. Jeg er ved at løbe tør for dem begge, men jeg har andre gode foundations, som jeg skal have tømt – de når bare ikke op på niveau med de her to. De her to ér pengene værd, og hvis man holder øje i den kommende tid, vil man formodentlig kunne spare lidt f.eks. til Black Friday.

Armani Power Fabric Foundation (video)

L’Oreal Minerals
Jeg har hørt godt om dette produkt hist og pist, men jeg var aldrig sikker nok på det til at købe det, indtil Sharon nævnte det i en video. Det var dét, der gjorde udslaget for mig, og jeg løb næsten ud for at købe det. Igen må man tage hatten af for hende, for det er et virkelig godt produkt, som måske godt kan være lidt overset. Den er nem at påføre, og den blender flot ind i huden, så den ser naturlig ud, mens den stadig dækker (den er slet ikke på niveau med de to forrige, men det ville heller ikke være forventeligt af sådan et produkt). Indpakningen er lidt træls, og jeg får altid produkt ud over det hele, men det skulle de have ændret. Jeg er ret sikker på, de også har lavet en uden farve, som man kan sætte ansigtet med, hvilket jeg synes lyder interessant.  

The best DRUGSTORE Foundations For Oily Skin (video)

Max Factor Facefinity
Det er lidt sjovt med primere, for det er sådan en ting, alle bruger, selvom de egentlig oprindeligt er til at få ens foundation til at holde længere, og det er jo ikke alle, der har det problem. Jeg har prøvet flere primere uden nogen markant forskel, indtil Sharon nævnte Max Factors Facefinity, som jeg straks måtte prøve. Den er fantastisk! Det er som om, det er lim. Den virker ikke nødvendigvis med alle foundations, men den virker med langt de fleste, og jeg kan endda se, at den får min Double Wear Light til at holde længere, hvilket er utroligt, når man tager i betragtning, hvor god den foundation er i sig selv.  

Classic Bridal Makeup  (video)

What she made me stay away from…
The Ordinary er et budgetvenligt mærke, der bare poppede op ud af ingenting. Jeg har prøvet ét produkt derfra, som jeg ikke kunne tåle, og da jeg efterfølgende så Sharon prøve deres Coverage Foundation, besluttede jeg mig hurtigt for at holde mig væk til trods for, at der har været meget interesse omkring mærket.

Estée Lauder har også lanceret en Double Wear Nude, som stod højt på min ønskeliste, da jeg først så den, men da jeg så Sharon prøve den, og den slet ikke virkede for hende og hendes hud, kom den af min liste med det samme. Det er så meget, jeg stoler på hendes mening.

What she made me wish for…
Udover alle de produkter jeg allerede har fundet, er der også en del produkter, som jeg stadig gerne vil prøve netop på grund af Sharon. Det er f.eks. Dermological Pre Cleanse – en makeupfjerner hun har nævnt flere gange, så når jeg har tømt mit lager, så vil jeg købe denne. Det samme gælder flere ting fra Charlotte Tilburys makeupserie, men især Airbrush Flawless Finish pudderen, som Sharon har nævnt flere gange. Endnu en ting på listen er Fenty Beauty pudderen, som Sharon mener er en rigtig god pudder. Hvis du kan lide nogle af de andre produkter, jeg har nævnt ovenfor, så kan det jo være, at de her produkter også vil falde i din smag.

Jeg synes, du skal hoppe ind forbi hendes YouTube profil, hvis du ikke allerede følger hende, og så vil jeg garantere, at du ikke kommer til at fortryde det. Hun er nem at følge, og så føler jeg ikke, hun sælger noget men nærmere at hun giver fyldestgørende information om produkter, så man selv kan tage stilling til, om det er et produkt, man kunne være interesseret i.

 

Sharon Farrell’s Youtube

Sharon Farrell’s Blog 

Min Shoppetur i Inglot

Hvis det skulle været gået nogens næse forbi, så har jeg lige været en tur i Dublin, og det var en virkelig god tur, men nu skal det jo ikke handle om min tur, så jeg vil i stedet fortælle om en enkelt oplevelse, jeg havde på turen, nemlig besøget i Inglot.

Jeg har set Inglot butikker, da jeg var i Rom, men jeg fik aldrig købt noget, og jeg har ofte også været inde på deres hjemmeside for at købe nogle af deres produkter, men jeg har altid synes, det var lidt svært.  Det her er ikke første gang, Inglot bliver nævnt på bloggen, Tanja har nemlig snakket om deres blushes før, men hvis man ikke kender til Inglot, så består Inglot af et system, som de kalder ”Freedom System”. Det vil sige, at man sådan set frit kan vælge, hvad det er man gerne vil have i sin palette.

Når man kommer ind i butikken, er alle deres produkter spredt ud i de forskellige former for paletter, som man kan købe. Der var store og små paletter, så man får et visuelt indblik ind i, hvad det er man kan købe og sammensætte.

Paletten er magnetisk og ligner en lille tavle, som man sammensætter sin palette på. Jeg stod længe og kiggede på forskellige øjenskygger, men da jeg var klar til at sammensætte noget, tog jeg en palette og sammensatte de farver, som jeg gerne ville have. Det vil sige, du tager øjenskyggen op fra displayet og sammensætter, som du vil, og når du er færdig, går du op til kassen og giver det til en af dem, som arbejder der, og de finder så produkterne og paletterne. Det er bare så SMART! Man har fuldt ud kontrol over det, man laver, og man får lov til at vælge lige de farver, som man vil.

Jeg lavede en med fem øjenskygger i, og en palette med en highlighter og en bronzer.

Jeg gik efter farver, som jeg ikke rigtigt ejer. Jeg gad simpelthen ikke at samle endnu en bronze/ brun palette, som jeg allerede ejer et par stykker af. Ergo er det blevet mere over i de lidt lilla og lyserøde farver. Det der overbeviste mig om nogle af dem var at prøve dem på min hånd, hold da op en pigmentering nogle af dem har.

Jeg valgte disse øjenskyggefarver 

48 – Er en lyserød med en lille smule varme i sig og sølv glitter.

55 – Er en brun-rødlig farve, hvor selve basen virker mat, men der er lidt glitter i.

160 – Er en Rosa/ sart lilla med lidt glitter. Den har en kold undertone

153 – Det er en glitter champagne – taupe farve, som har en kold undertone.

305  – Er en mellem-mørk brun med en varm undertone, som er mat.

De to ansigts produkter jeg valgte var

154  – En highlighter der er til den neutrale side og har meget små glitter stykker i.

502 HD Sculpting Powder –  Er en mat bronze med et hint af en kold undertone

Jeg har brugt de her produkter, siden jeg er kommet hjem fra Dublin, og jeg må tilstå, at jeg er utrolig overrasket over, hvor gode de er, lige meget om vi snakker ansigtsprodukterne eller øjenskyggerne. De er fantastiske gode, og synes de har en meget høj kvalitet. Jeg synes alle produkterne er nemme at arbejde med, og de blendes fint ind i huden.

Jeg synes systemet er rigtig smart, især fordi du nemt kan købe en ny farve, hvis du får tømt en af dem uden at skulle købe en hel palette hver gang. Paletterne, synes jeg også, er rigtig fine og stabile, hvilket er vigtigt.

Jeg ville have puttet dem i min månedlige favoritter men ville gerne være helt sikker i min sag inden, men jeg elsker dem og elsker, at det ikke er farver, jeg plejer at bruge, hvilket selv min mor også kommenterede på, så det er altså ikke bare noget, jeg siger.  

Kan købes på www.inglotdenmark.com 

Black Friday 2016

På fredag er en af årets helt store shoppedage over os, nemlig Black Friday. For de der endnu ikke helt er (s)hoppet med på vognen, kan det siges, at Black Friday er et amerikansk koncept, der falder dagen efter Thanksgiving, hvor der er store besparelser at hente. Konceptet har kun de seneste år fundet indtræf i Danmark, og selvom besparelserne ikke er helt så ekstreme, som de skulle være i USA, så er der gode tilbud at hente og dermed rig mulighed for at spare lidt penge på for eksempel julegaveshoppingen. Der er selvfølgelig rigtig mange tilbud at holde styr på, og det kan være uoverskueligt, derfor har vi lavet denne lille oversigt over de tilbud, som vi er faldet over – nu er der jo stadig et par dage til Black Friday, og rigtig mange besparelser er altså hemmelige indtil torsdag/fredag, og derfor vil vi forsøge løbende gennem ugen at opdatere siden her, således at den, når vi når fredag, giver et godt overblik over de forskellige rabatter, der er at hente online.

 

De danske sider

Magasin

Magasin kører 25% rabat på deres beauty afdeling, og jeg vil anbefale, at du kigger forbi butikken hurtigst muligt, hvis du vil have fat i noget bestemt, for der bliver normalt hurtigt udsolgt af de populære varer. Derudover skulle der være åbent fra midnat allerede, så du har chancen for at opleve en (næsten) ægte amerikansk tilgang.

 

Matas

Her kan du spare 20%, når du handler for over 300 kr. (Der er som sædvanligt få undtagelser så som gavekort) Tilbuddet gælder fredag, lørdag og søndag, så der er massere tid at shoppe i, hvis du ikke orker at sidde i kø, når vi runder fredag. 

 

Nicehair

Hos Nicehair kører de tilbud på en række forskellige mærker, der varierer fra 30-50% besparesler. De har tyvstartet konceptet lidt, og der er allerede nu (torsdag) gode tilbud at finde på deres hjemmeside. 

 

Cocopanda

Cocopanda kører tilbud hele ugen, hvor man sparer mellem 25 og 75% på hele butikken. Derudover er være visse dagstilbud, der kun gælder den pågældende dag, og det kan derfor være en god idé at klikke ind forbi hjemmesiden dagligt hele ugen. Når du har fundet alle dine varer, kan du passende bruge koden “BLACKWEEK” og få gratislevering – det er da super smart, når nu tilbuddene varier fra dag til dag, således at du ikke afholdes fra at shoppe løs i dag og resten af ugen.

 

De udenlandske sider

Beautybay

Hos BeautyBay har de sænket priserne på rigtig mange af deres mærker. Besparelserne varierer fra 15-30% afhængigt af mærket, men heldigvis for os forbrugere er langt de fleste ting sat ned med 30% allerede nu (torsdag). 

 

Feelunique

Hos Feelunique er der allerede i dag gode besparelser særligt på deres hårpleje. Tilbuddene varierer fra mærke til mærke, men man kan f.x spare 20-40% eller få 3 varer og kun betale for to. Derudover frigives der løbende flere og flere gode tilbud, så hold godt øje hvis du er på udkig efter noget helt bestemt.

 

Online Shopping fra Udlandet

Billedet er lånt fra www.savorannarbor.com

I dag kommer det til at handle om sider, som vi godt kan lide at handle på. Jeg har valgt at koncentrere mig om udenlandske sider i det her indlæg, men hvis I vil høre om hvilke danske sider, vi handler fra, må I sige til. Det begynder jo at gå mod juletid, så hvis du har nogle makeupelskere i din omgangskreds, så skal du helt sikkert tage et smut forbi en af de her sider.

Beautybay.com

Beautybay er nok et af de første steder, jeg købte fra og et sted, som jeg var meget loyal over for i et godt stykke tid. Da jeg startede med at købe derfra, var der gratis levering, men nu skal man dog over 126 kr. for at få gratis levering. De har lavet et fint skema over de forskellige leveringsmetoder, som der kan vælges imellem.

beautybay

Levering fra Beautybay kan godt tage et stykke tid om at komme, og det tager nok nærmere 7 dage end 5, men hvis man har en smule tålmodighed, så er det aldrig noget, jeg har haft et problem med. Når det kommer til deres kundeservice, kan jeg ikke andet end at give dem ros. Jeg havde bestilt en øjenbrynsblyant, men den var kommet i en anden farve, end jeg havde bestilt. Jeg skrev til dem, og de sendte en ny med det samme, uden jeg behøvede at sende den forkerte blyant tilbage. 

Beautybay er baseret indenfor EU’s grænser, hvilket betyder, at der ingen told kommer på de produkter, som man køber. Jeg synes ikke, at det er så ofte, at de har rabatkoder, men i denne tid skal man helt sikkert holde øje.

Beautybay forhandler mærker som Makeupgeek, Malani, Natasha Denona, Yes to, Z-palette, Beautyblender og mange flere.

Feelunique.com

Feelunique er ved at være en af mine yndlings sider at shoppe fra. De har nemlig mange mærker, som man ikke bare lige finder andre steder. Levering fra Feelunique har været lidt svingende, men ikke noget som er gået ud over den leveringstid, som de har fastsat ved køb. Man skal over 300 kr., før man kan få gratis fragt, og ellers så koster det 40 kr. for fragt uden at du kan følge den, og 70 kr. hvis du gerne vil følge den. Når du over de 300 kr., er der som sagt gratis fragt uden mulighed for at følge pakken, så ønsker du tracking nummer, må du slippe 30 kr.

feel

Deres kundeservice får også ros her. De havde sendt mig en skrub, hvor indpakningen var i stykker, så jeg faktisk ikke kunne få produktet ud. Jeg skrev til dem og fik intet svar. Så skrev jeg igen og fik svar med det samme, hvor jeg fik 3 muligheder at vælge imellem. 1. Jeg kunne få sendt et erstatningsprodukt. 2. Jeg kunne få mine penge refunderet ved at få et ”gavekort” til feelqunique på produktets pris + 5 % ekstra. 3. Jeg kunne få mine penge refunderet. Jeg valgte mulighed 1, og produktet blev sendt med det samme.

Feelunique ligger nu indenfor EU’s grænser, så man kan shoppe løs uden at bekymre sig om told. Jeg synes, det er et af de nyhedsbreve, som man skal tilmelde sig, da de ofte har nogle gode rabatkoder.

Feelunique forhandler mærker som Guerlain, Burberry, Giorgio Armani, Loréal (hvor nogle af produkterne ikke kan købes i Danmark), The Balm og mange flere.

Lookfantastic.dk

Denne side minder meget om Beautybay, men har dog nogle andre mærker og leverer lidt hurtigere. Som I kan se på skemaet, er der gratis levering, når man bestiller for over 500 kr., og ellers koster levering 39 kr.

skaermbillede-2016-11-10-kl-12-19-17

Lookfantastic ligger også indenfor EU, hvilket betyder, at der ingen told kommer på de ting, man køber. Jeg har ikke gjort mig nogle erfaringer med kundeservice, så jeg kan ikke oplyse om, hvor god service der er, men det er jo aldrig en dårlig ting ikke at have haft behov for kundeservice. De har ofte rabatkoder, så det er en god idé at klikke forbi siden jævnligt, idet der ofte er mellem 5 og 20% at spare.

Lookfantastic har mærker som Paulas Choice, Caudalie, Bliss, Bourjois, Illamasqua og mange flere.