Category: Hårfjerning

Tidsfordriv juleaftensdag

Kan I huske dengang, I var børn? Ventetiden til juleaften var uendeligt lang, og tiden gik altså ikke hurtigere, når kalenderen langt om længe sagde d. 24. – faktisk var det som om, lige netop den dag sneglede sig af sted. Nogle fik lov til at åbne en lille gave tidligt på dagen, så de var underholdt, andre blev placeret foran fjernsynet til tegnefilm, og i min familie har vi altid brugt dagen på at pynte træet (en disciplin der efterhånden kun er min, så det står knivskarpt hvert år), tage på kirkegården, blande slikskåle og lave konfekt. Alt det skal jeg naturligvis også nå i år, men da jeg nu efterhånden er rundet de 24 (gisp!) tager det altså ikke en hel dag at prøvesmage slikket. I stedet vil jeg bruge ventetiden på at pleje mig selv, og I kunne jo passende gøre det samme.

Jeg vil starte dagen med et langt bad  (altså efter at have åbnet mine julekalendere, naturligvis)– jeg er alligevel oppe før alle de andre. I ved, sådan et bad med høj (jule) musik, en ansigtsmaske eller to og så lige en hårmaske. Jeg er begyndt at gøre det, at jeg renser min hud ved at bruge en eller flere L’Oréal Clay Masks og derefter påføre en fugtmaske f.eks. Origins Drink Up Mask, så min hud ikke helt strippes for det gode fugt her i vinterhalvåret. Det kan man sagtens gøre uden at fedte huden til igen, da det ikke er fugten man ønsker at fjerne men snavs! (I drømmer ikke om alle de gymnasiefester og nytårsaftener, Maria og jeg har varmet op til med diverse ansigtsmasker i fjæset – en alternativ form for forfest må man sige). Når man alligevel skal vente på masken, kan man fugte håret og komme en maske i – to fluer med et smæk og noget, jeg fornemmer, mange nok glemmer til hverdag.

I badet vil jeg skrubbe min hud med en lækker, grov scrub. Jeg bruger en detox scrub fra Stenders, og jeg føler mig som et nyt menneske, når jeg har brugt den. Min hud er SÅ blød. Benene skal lige have en ekstra tur med skraberen, og håret skal vaskes.

Efter badet smører jeg kroppen ind i en god, fed body butter, som skal have lov til at trænge ind helt stille og roligt. Soap and Glorys The Righteous Butter er ikke særlig julet, men den dufter alligevel skønt og fugter kroppen. Duften kan godt hænge lidt ved, og det har jeg faktisk ikke noget imod. Jeg har flere gange oplevet at få komplimenter på min duft, hvor det faktisk har været denne body butter, folk har kunnet dufte. Jeg vil også forkæle ansigtet lidt og påføre en lækker creme, der kan trænge godt ind, da der er flere timer, inden makeuppen skal på for mit vedkommende.

Hvis man vil give sig selv den store tur, som man normalt ikke har tid til, så skal man da gøre det netop i dag – dagen hvor tiden for en gangs skyld snegler sig afsted. Hvorfor ikke tage et fodbad? Fjerne dødt hud under fødderne, file tåneglene og presse neglebåndene ned. Husk også at vores negle har ligeså meget brug for fugt som vores hud og hår, så forkæl dem med en god olie eller creme og afslut til sidst med neglelak. Det samme kan man jo gøre på hænderne. Det bliver ikke aktuelt for mig, for jeg er nemlig i gang med en neglekur, som jeg vil fortælle jer mere om i det nye år.

Til sidst inden makeuppen skal på, mangler vi bare én ting. Huden er klar og fugtet, men hvad med læberne? Jeg tager mit lip game ret seriøst, og derfor starter jeg tidligt med at eksfoliere læberne, så død og tør vinterhud fjernes. Dertil bruger jeg min e.l.f. Lip Exfoliator. Efterfølgende tilfører jeg fugt – ikke noget for voldsomt men blot en ”almindelig” læbepomade. F.eks. synes jeg, at Nuxes Rêve de Miel lip balm er for fed, da den lægger sig som et tykt lag på læberne. Så må jeg indrømme, at jeg faktisk godt kan finde på at lægge lipliner og det første lag læbestift så tidligt som muligt, fordi jeg på den måde får bygget farven op over dagen, og så føler jeg, den holder bedre, når jeg skal spise og sludre hele aftenen.

Så er der vist ikke så meget andet at gøre end at ønske jer god jul og held og lykke, når I sidder om bordet og kæmper om mandlen.

 

Min oplevelse med Barberklingen.dk

Hvad er det?

Barberklingen.dk er en dansk side, der bestræber sig på at lave kønsneutrale, kvalitetsbarberskrabere og -blade til fordelagtige priser. Det fungerer på den måde, at man bestiller en prøvepakke for 49 kr. inkl. levering, hvorefter man vælger, hvor ofte man ønsker at modtage nye barberblade. Her kan man vælge mellem hver 4., 8. eller 12. uge. En levering indeholder 4 barberblade, og de anbefaler, at man skifter bladet hver uge. Det vil sige, hvis man vælger levering hver 4. uge, har man ét blad til hver uge. Vælger man derimod hver 8. uge, svarer det til, at man barberer sig hver anden uge. Vælger man hver 12. uge, svarer det til barbering hver 3. uge. Man er på ingen måde bundet, efter man bestiller prøvepakken, så hvis det ikke er noget for en, kan man blot slette sit medlemskab fra dag til anden. Beholder man medlemsskabet, leverer de den første sending 2 uger efter prøvepakken – dette kan man dog ændre, ligesom man også til enhver tid kan ændre, hvor ofte man ønsker levering.

 

Prøvepakken

Prøvepakken til 49 kr. inkl. levering indeholder et skaft, to barberblade og et smart rejseetui. Derudover fik jeg en lille hilsen, nogle papirer om deres koncept og et stykke tyggegummi (endda mit favoritbarndomstyggegummi – tilfældigt måske men jeg er fan af den slags goder!). Skaftet er sort metal, hvilket gør det tungere end den klassiske Venus, alle os kvinder er vant til, men det er faktisk kun godt, synes jeg. Derudover er undersiden belagt med gummi, der gør skaftet lækkert at holde ved. Barberbladene har 5 blade og et præcisionsblad på toppen. Der er god mellemrum mellem bladene, så de ikke stopper til så hurtigt, og så er der en strip med Vitamin E og Aloe Vera, som samtidig plejer huden.

Leveringen er suveræn hurtig! Jeg bestilte søndag aften, og tirsdag morgen kl. 5:33 blev pakken afleveret i min postkasse.

Hvordan er barberingen så?

Jeg synes, den er god. Første gang skar jeg mig i fingeren, men jeg giver min egen klodsethed skylden for dén ulykke. Jeg er vant til Venus, og jeg har ikke bemærket nogen forskel i forhold til barberingen. Barberklingens blad fjerner let alle hårene, uden det gør ondt, og mine ben er heller ikke knastørre og ødelagte efterfølgende. Bladet er fleksibelt og følger nemt kroppens former f.eks. ved anklen. Jeg vil dog sige, at jeg et par gange har oplevet, at bladet er faldet ud af det hak, man sætter det i på skraberen, men jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om det skyldes, at bladet netop er mere fleksibelt, end jeg er vant til ved Venus, og det så bare er prisen/en tilvænningssag.

 

Alt i alt

Jeg er godt tilfreds med produkter fra Barberklingen. Den gør det, den skal uden for meget tingeltangel. Det er super smart at få tilsendt friske blade med jævne mellemrum, så man aldrig står der og skal bruge et slidt blad, fordi man ikke lige har fået købt nye blade. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der var en eller anden form for variation til skaftet. Ikke fordi jeg som kvinde behøver lyserødt eller noget, men af den praktiske årsag at vi herhjemme er to, der benytter os af Barberklingen.dk, og det kan godt give lidt forvirring, når de begge ligger i skabet på badeværelset og den ene bruger skraberen i ansigtet, mens den anden bruger skraberen på benene.

https://www.barberklingen.dk/

 

Månedens favoritter: oktober ‘17

Oktober er faktisk min yndlingsmåned. Jeg elsker efteråret, fordi det er hyggeligt, og særligt oktober er en måned, jeg altid har set frem til pga. månedens sidste dag, Halloween. Mine favoritter bærer nok også lidt præg af, at efteråret for alvor er over os – der er i hvert fald flere badeting end normalt.

Soap and Glory Clean On Me shower gel

Vi har nævnt Soap and Glory før, og jeg elsker stadig deres produkter, men efter Boots International er lukket, er det blevet sværere at få fingre i. Derfor nyder jeg det ekstra meget nu, hvor jeg har taget noget med hjem fra USA. Denne shower gel dufter fantastisk, og duften bliver gerne hængende, når jeg træder ud af badet, så den er perfekt at bruge om aftenen, for nu dufter mit nattøj også som den. Jeg er vild med, at sæben er lyserød og skummer lækkert op, og at hele konceptet bag Soap and Glory bare er vildt tøset.

 

Aussie Miracle Shine Shampoo

Som de fleste nok allerede kunne tyde fra dette indlæg, så er jeg vild med denne shampoo, selvom den faktisk ikke gør, hvad den lover. Jeg har endnu ikke oplevet/bidt mærke i, at mit hår er mere skinnende end normalt, men jeg er vild med alt det andet, den gør ved mit hår. Den renser nemlig mit hår så grundigt, at jeg kun behøver at vaske det to gange i ugen, og det er da fantastisk nemt! Den kan købes i Matas og større supermarkeder.

 

Essie chincilly

Denne har faktisk været blandt mine favoritter før, nemlig i juni sidste år. Det er sådan en neglelak, som ikke ser så interessant ud ved første øjekast, men når jeg først har fået den lagt, så lægger jeg den på igen og igen og igen og igen (I har fanget den..) Den er pæn, nedtonet og klassisk uden at være kedelig.

 

Rituals Sakura Body Cream

Det er ingen hemmelighed, at vi her bag bloggen elsker Rituals. Jeg fandt for nyligt denne lille tube bagerst i skabet, og så var min lykke ellers gjort. I kan læse mere om serien her, men hvad der kendetegner den er, at det er gode produkter med en rolig, spa-agtig duft. Cremen trænger hurtigt ind, og min hud føles blød uden at være fedtet. Duften kan godt blive hængende lidt, og derfor bruger jeg den mest om aftenen, hvor jeg alligevel ikke har andre dufte på.

 

Barberklingen.dk

Barberklingen.dk er et forholdsvis nyt tiltag på det danske marked, der i bund og grund er levering af barberblade på abonnement. Det er smart og fungerer godt. I kan læse mere om konceptet i næste uge, hvor jeg deler mine erfaringer med jer.

Min Beautyønskeliste

Nu er vi rundet september, og derfor er det også helt okay, at jeg begynder at notere mig mine ønsker (hvis jeg selv skal sige det – min fødselsdag er i november). Nedenfor har jeg samlet nogle af mine beautyønsker, da jeg selv elsker at snage i, hvad andre ønsker sig. Jeg ved godt, at nogle af dem er en tand urealistiske og måske også unødvendige for en SU-lønnet, så er det jo altid rart at drømme, ikke?

Skærmbillede 2016-08-30 kl. 12.38.12

Hvis vi starter i den realistiske ende, så ønsker jeg mig Real Techniques Brush Cleansing Palette. Jeg vasker mine børster ofte, og det går rigtig fint, så jeg har egentlig ikke behov for denne, men jeg er dog alligevel lidt nysgerrig. Flere Tom Ford Lip Colors er også på listen, fordi de simpelthen er helt perfekte at have på læberne. Derudover har jeg hørt rigtig meget godt om Origins Peel-off masken så den er naturligvis også kommet på listen.

Indbegrebet af mig i en duft er Miss Dior – eller jeg håber i hvert fald, at jeg bruger den så meget, at dens duft minder folk om mig, selvom jeg godt ved, den er elsket af millioner. Den er klassisk og frisk i duften men med en sød – lidt skarp – undertone. Jeg vil næsten love, at den kan købes i alle parfumerier, og den koster omkring 1000 kr. for 100 ml.

Foreo ansigtsbørsten er måske også realistisk om end ikke lidt unødvendigt. Jeg har en Clarasonic, som jeg er virkelig glad for, og den fungerer upåklageligt, men derfor vil jeg alligevel gerne eje en Foreo også. Det kunne jo være sjovt at sætte dem op mod hinanden ikke? Og så er jeg vild med designet og de flotte farver. Ligesom Clarasonicen findes der forskellige børstehoveder alt efter hudtype samt forskellige størrelser, så den f.eks. også kan medtages på rejser.

Mason Pearson hårbørsterne skulle være gode og skånsomme for håret, hvilket er sød musik i mine ører som ejer af tyndt og fint skandinavisk hår, men alt har jo sin pris, og jeg må indrømme at Mason Pearson er lige i den pebrede ende, i forhold til hvad jeg vil give for en hårbørste – i hvert fald lige nu mens min indtægt hedder SU.

Jeg har ikke hørt ret meget eller selv stiftet bekendtskab med lazerhårfjerning, men jeg er vild efter at prøve det, og denne ”lazer” fra Philips har med sine rosaguld detaljer virkelig fanget min interesse.

Det var blot nogle af mine ønsker, som nok ikke virker helt urealistiske – bare rolig, det kommer nu. La Mer cremen, som har været fast inventar i Magasin i flere år og nu også er kommet til Matas, har uofficielt været på min ønskeliste i hvert fald de sidste 4-5 år. Kun uofficielt fordi det aldrig kommer til at ske. Den er på listen bare fordi.. (Selvom det nok ville være verdens dyreste “bare fordi” gave nogensinde)

Månedens Favoritter: juni’16

Juni har for mig været en måned, der har budt på afslutning af eksaminer, masser af arbejde og HØJ luftfugtighed.

IMG_3173

Urban Decay All Nighter Setting Spray

Jeg ved godt, at man ikke må beklage sig, når sommervejret endelig melder sin ankomst, så det vil jeg ikke gøre, men når det regner, stiger luftfugtigheden, og makeuppen løber af mig, hvis jeg bevæger mig det mindste. I de seneste to uger har jeg arbejdet omkring 50 timer i ugen stående i butik, og det er altså skrækkeligt varmt. Denne setting spray har været guld værd og bidraget til, at jeg stadig ser ok ud, når jeg bevæger mig hjem sidst på dagen. Jeg bruger nogle sprøjt, inden jeg lægger mascara. Selvfølgelig ser jeg ikke ud, som jeg gjorde om morgenen, når jeg vender hjem, men jeg er overbevist om, at det ville være meget værre, hvis jeg ikke bruge settingsprayen. Derudover er den altså et friskt pust om morgenen, når der lægges makeup. Vi har snakket om den før her. 

 

Fodbads

Som sagt har jeg arbejdet meget i juni, og det sætter altså sine spor på fødderne, når man er vant til at være studerende, der sidder og læser det meste af tiden. Efter 8-10 timer på fødderne har jeg gjort det til en routine at komme hjem og sænke fødderne i et koldt fodbad. Der er ikke noget mirakuløst eller smart over det, men det hjælper altså med at få fødderne til at slappe af og holder den summen, der godt kan komme efter så mange timer på benene, væk. 

 

Essie Chinchilly Neglelak

Derudover har jeg forelsket mig i en neglelak, der gør mine tæer lidt pænere at se på selv efter mange stående timer. Den er grå og knap så sommerlig, men til gengæld er den rigtig pææææn, og så springer den ikke så meget i øjnene, at den er upassende i sandaler på arbejdet. Selv efter lange dage i sandaler holder neglelakken godt, og tørretiden er normal.

 

Vaskeklude

Her i sommermånederne fedter huden naturligt mere, og derfor er det også ekstra vigtigt at vaske huden godt, hvis man vil undgå urenheder. Når man vasker ansigtet, er det en god idé at bruge en ren vaskeklud hver dag (det gælder altså hele året rundt!) – og ja, det er godt nok mange vaskeklude, hvis man ikke vil vaske dem ugentligt. Jeg er ikke gode venner med engangsvaskeklude, men så faldt jeg over disse “håndklæder” i IKEA. De måler 30x50cm, så lige til den store side for en vaskeklud men så bestemt til den lille side for et håndklæde. Materialet er frotté og måske ikke det bedste for huden, men til 2 kr., så har selv en fattig studerende råd til at købe stakkevis, så man kan skifte hver dag, og frotté er altså godt nok til mit ansigt.  

Der er kun fire favoritter i denne omgang, for allerede sidste søndag afslørede jeg en favorit: nemlig min epilator Braun Silk-épil 7. Skulle I have misset indlægget, kan det findes her. Den er altså bare guld værd her i sommermånederne, hvor benene bliver luftet lidt mere end normalt.

Braun Silk-épil 7

Nu er sommeren jo for alvor over os – måske ikke vejrmæssigt men for vores vedkommende er alle eksamener overstået. For mig har det været en lang og hård eksamensperiode, og når man læser så mange timer om dagen og har så lidt tid til sig selv, så skal alle dagligdags- og beautyrutinerne altså bare være hurtige og effektive, derfor har jeg taget min epilator, Braun Silk-épil 7, i brug. Normalt bruger jeg en almindelig skraber, da det er hurtigst fra dag til dag, men i eksamensperioden fandt jeg ud af, at det godt kan betale sig at bruge lidt ekstra tid på at epilere benene én gang for alle, for det holder nemlig lidt længere end barbering.

IMG_3172

Hvordan

Epilering er en hårfjerningsmetode, der virker ved, at man fører et antal pincetter hen over huden, som så hiver hårene ud ét efter ét. Ved at benytte denne form for hårfjerning får man en tættere “barbering” end ved brug af f.eks. et barberblad, og så varer det længere. Jeg har ikke tal på, hvor længe det varer, men det afhænger også af personen, og hvor hurtigt ens hår vokser. Mine hår vokser ikke ret hurtigt, og ved epilering bevares den nybarberede bløde følelse i hvert fald 2 uger, før jeg kan mærke, at hårene er ved at stikke frem igen. Når hårene kommer ud igen, synes jeg alligevel, at huden forbliver blødere, end den gør ved f.eks. barbering. Der er den ulempe ved epilering, at hårene skal have en vis længde, før epilatoren kan få fat i dem, men jeg synes faktisk, at denne gør det rigtig godt, selv når mine hår knap nok er vokset ud.

 

Smerte

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at epilering overhovedet ikke gør ondt, for det gør det. Selvfølgelig er smertegrænsen forskellig fra person til person, men jeg er normalt ikke sart. Især første gang er det slemt, men det bidrager selve tanken om epilering også til, for tanken om at føre 40 roterende pincetter mod huden er da syg. Tilgengæld vil jeg sige, at smerten er tålelig, og man vænner sig til den. Sammenlignet med de gamle epilatorer er teknologien altså nået langt, og disse nye epilatorer er noget mere behagelige at bruge, end de lidt ældre modeller, der minder mest om torturredskaber.

 

Modellen

Som sagt har jeg Braun Silk-épil 7, og den er jeg glad for. Den inkluderer et børstehoved, som man kan bruge inden epilering. Jeg har brugt det til at få gang i huden, da jeg så synes, det er mindre smertefuldt på den måde. Meningen er, at det skal eksfoliere og forbedre hudens struktur, men jeg bruger det i hvert fald ikke ofte nok til at kunne se en mærkbar forskel. Der medfølger også et barberhoved, som selvsagt bruges til barbering. Jeg har brugt det meget, og det fungerer fint – det er naturligvis ikke så effektivt og “dybdegående” som en skraber, men det er tilgengæld langt hurtigere og er derfor rigtig fint f.eks. til touch-ups mellem barberinger med skraber. Dertil medfølger der også et trimmerhoved, som kan sættes uden på, således at man kan barbere hårene ned til en længde af 2-3 mm fremfor helt af. Til sidst er der selvfølgelig selve epileringshovedet, som består af 40 roterende pincetter. Med til epileringshovedet følger der to “hætter”, som man kan sætte på for at epilere et mindre område f.eks. ansigtet eller intimområder. Selve dét at skifte hovedet er super nemt, da der er en lille knap bagpå, som løsner hovedet, når man trykker på den. Modellen kan bruges både vådt og tørt, og så har den et smart lys, der tændes, når man starter epilatoren, og det gør det simpelthen bare nemmere at se de små hår, så man er sikker på at få dem alle med. Derudover har den to hastigheder, og så er den “trådløs,” således at man kan oplade den og tage den med sig – der er dog den ulempe, at hvis man skal bruge den lige nu og her, og den er tom for strøm, så kan den ikke benyttes, mens den er til opladning.

 

Denne model kan bl.a. købes i Elgiganten til 799,- Til sammenligning med deres nyeste model (Silk-épil 9), der er noget dyrere i prisen, så er den eneste synlige forskel vist det eksfolierende børstehoved samt den medfølgende ansigtsbørste. Uden at have prøvet serie 9, ville jeg nok spare pengene og købe serie 7, hvis formålet alene er epilering, da man kan sige, at resten er lir og gadgets, men selve epileringen er den samme ved de to modeller. Serie 7-modellen har alt, hvad man skal bruge til en perfekt epilering.