Category: Hair Care

L’Oréal Elvital Dream Length Steam Mask

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Jeg stødte på denne maske i Normal, og jeg måtte bare prøve den. En steam maske. Det lyder simpelthen for sjovt. Den er beregnet til langt, ødelagt hår, og taget i betragtning, at jeg ikke er blevet klippet siden før, jeg rejste (tilbage i februar), ja, så passer det nok meget godt på min hårtilstand i øjeblikket. Jeg har aldrig før hørt om en steam/opvarmende hårmaske før, og derfor var jeg meget spændt på at prøve denne.

Jeg glemte i min iver selv at fange et billede af masken, så her får I et fra Matas. Eller.. Det vil sige, jeg fik først taget et billede efter badet, hvor pakken var uigenkendelig (jeg kan ikke stresse nok, hvor god en idé det er at åbne den, INDEN man går i bad). 

 

Hvordan bruges den?

Pakken er delt i to; en maske og en hætte. Man vasker håret og klemmer vandet ud af håret, inden man påfører masken. Håret samles i en knold, og hætten placeres over håret. Den skal virke i 10 minutter, og meningen er, at hætten er selvvarmende, således at den lader masken fordampe og trænge ekstra godt ind i håret. Efter 10 minutter vaskes masken ud.

 

Virker den?

Jeg vaskede mit hår, og gjorde, som jeg altid gør, nemlig klemte vandet ud af håret. Det er min erfaring at klemme, vente lidt og klemme igen, da vandet løber ned langs med håret, og efter en lille ventepause, vil håret føles gennemblødt vådt igen. Jeg plejer at gøre det et par gange, men det er ikke nødvendigvis noget, man skal. Jeg ved faktisk ikke, om det gør en forskel, men det forestiller jeg mig, fordi produktet vel bedre kan trænge ind, når håret ikke er gennemblødt..

Ifølge L’Oréal selv egner masken sig til langt og ødelagt hår, som repareres gennem protein og olie, som masken indeholder.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg meget skeptisk, når det kommer til hårprodukter – og især masker. Jeg synes ofte, jeg har dem i håret, vasker dem ud og så er mit hår lækkert i en dag. Sådan synes jeg faktiske ikke, det var med denne maske.

Selve processen var lidt bøvlet, fordi jeg havde glemt at åbne pakken inden, og det er altså svært, når man står der med våde hænder. Nå. Jeg fordelte produktet i håret, særligt i spidserne men også lidt op mod hovedbunden, og så tog jeg hætten over. HOLD NU! Den varmer, det er helt vildt. Jeg forstår ikke, hvad det er, der gør det, men den varmer i hvert fald. Det er ikke sådan, man brænder sig, men det kan klart mærkes, og det var faktisk rigtig dejligt her i efteråret. Jeg synes også, det giver en eller anden salonfølelse, som om man ikke bare sidder derhjemme men faktisk sidder i salonen med den der varmer over hovedet. Hætten er forholdsvis stor, og det er jo klart, for vi er mange forskellige mennesker, der skal kunne passe den, men det var lidt et problem for mig, at masken løb ud under hætten og ned over mit ansigt. Jeg kan i hvert fald berette om, at den ikke smager særlig godt. Det er måske noget, man skal tænke over, hvis man er petit eller generelt bare har et lille hoved. Selv synes jeg, mit hoved er ret gennemsnitligt, men hvad ved jeg.

Nå, nu til selve masken. Den har virkelig imponeret mig. For det første var den nem at vaske ud, hvilket jeg synes, er en kæmpe fordel. Mit hår føltes allerede blødt og lækkert under bruseren, men det varede ved i flere dage, og det gjorde duften også (jeg vasker hår 2 dage i ugen). Faktisk var det sådan, at min mandlige kæreste, som nok knap ville blinke med øjnene, hvis jeg farvede mit hår pink fra den ene dag til den anden, gik og duftede til mit hår, så snart han kunne komme til det. Jeg kunne også selv dufte det, og selvom jeg måske efterhånden er lidt parfumeforskræmt, så var dette en behagelig duft, som jeg ikke konstant kunne dufte men som kom og gik. Duften er mild, men naturligvis parfumeret – sådan rigtig salonagtigt. Mit hår var vedvarende blødere og glattere, og jeg fik også en del komplimenter på, hvor skinnende mit hår var. Noget, jeg selv bemærkede med stor tilfredshed var, at alle mine små fimrehår lå pænt ned. Normalt så ligner jeg en skør, når jeg har håret i en hestehale, fordi jeg har omtrent en million små hår, der ikke vil ligge pænt ind til hovedet men i stedet stritter rundt, op og ned, som det passer dem. Jeg kunne godt være fristet til at bruge denne maske fast ugentligt bare alene af denne grund!

Effekterne varer ved, til håret vaskes. Efter at have brugt masken, måtte jeg vaske mit hår en dag tidligere, end jeg plejer, så den har måske lidt effekt på, hvor hurtigt håret bliver fedtet, men det er ikke til at sige, om det lige skyldes masken eller andre omstændigheder. Uanset hvad, vil jeg i hvert fald helt sikkert bruge denne maske igen, og jeg anbefaler den til alle, jeg kender!

Jeg fandt den til 35 kr. i Normal, men den kan også købes i Matas til samme pris (i hvert fald lige nu.. For blot to dage siden stod den til 40 kr.Til den pris ville det også være en udmærket kalender- eller adventsgave her i den kommende tid!

Månedens favoritter: oktober ’18

Jeg kan ikke tro, at oktober allerede er ovre. Der har været rigeligt at se til på studiet, og derfor er tiden vel bare fløjet af sted. For mig har det været lidt en underlig måned, selvom det faktisk er min yndlings af dem alle. Jeg elsker, når efteråret først titter frem, og man kan hygge lidt ekstra (ikke at jeg behøver en undskyldning for det..) Mine favoritter bærer præg af, at jeg har hygget mig.

 

Dry brushing

Nu er I formodentlig snart trætte af at høre om min tørre hud, men det er altså ikke normalt for mig, at min hud bliver så tør, og jeg har på fornemmelsen, at det måske har noget at gøre med torsdagens store begivenhed (min 25-års fødselsdag…) Jeg synes dog, min hud er blevet markant mindre tør af at tørbørste, og selvom det måske skyldes, at det er noget, jeg gør hver dag, så er jeg godt tilfreds. Børsten er helt hvid efter brug, og hvis jeg stryger hånden hen over hårene, støver det nærmest fra den. Du kan læse mere om konceptet her og også læse lidt om hvor børsten kan købes.

 

Matas Micellar Water alt-i-en ansigtsrens

Endnu en life saver denne måned. Tænk at selv ens øjenlåg kan blive så tørre, at de skaller. Det var virkelig en øjenåbner (ha ha..) at finde en makeupfjerner, der ikke irriterede mine øjenlåg – og så endda uden at skulle forbi apoteket. Den har jeg også delt med jer i månedens løb, men hvis du ikke fik det læst, kan du klikke her.

 

Neutral Shampoo Normal

Jeg har nævnt Neutral på bloggen før, selvom det ikke er et specielt fancy mærke. Det lover ikke at kunne noget bestemt, men til gengæld er det rigtig godt, hvis man vil undgå alle de ting, der ikke er gode for os: parabener, farvestoffer og parfume. Jeg har nu brugt denne shampoo i et godt stykke tid, og jeg er enormt positivt overrasket. Mit hår er meget fint og typisk skandinavisk, så det har en tendens til at fedt, nærmest lige når det er blevet vasket, og det kan nemt ses. Med denne shampoo har jeg kunne nøjes med at vaske mit hår 2 gange i ugen igennem en lang periode, og det er ikke engang sådan, at jeg føler, det trænger til at blive vasket på dag 3/4. Det er simpelthen så lækkert og tidsbesparende. Jeg bilder mig selv ind, at det skyldes, produktet ikke er fyldt med alt muligt, som fedter håret til, men hvad ved jeg.

 

The Body Shop Delipscious i 05

Det er ikke så længe siden, jeg lavede et indlæg om mine 5 læbefavoritter her i efteråret. De står stadig ved deres magt, men dem har I jo læst om utallige gange, og derfor vil jeg i dag nævne en, som jeg ikke før har nævnt her på bloggen. Det betyder dog ikke, at jeg ikke flittigt bruger og elsker de andre. Denne fra The Body Shop er i en lidt anden kategori, end de læbestifter jeg traditionelt bruger i efteråret forstået på den måde, at den er mere gennemsigtig. Det kommer altså kun et hint af farve, men det er helt perfekt på de der ”no makeup” makeup dage. Den er mørk lilla i farven med shine og en kold undertone. Helt perfekt til sæsonen og min lyse hud.

 

Nars blush i Orgasm

Her kommer der en gammel kending, som man med sikkerhed har set tusinde gange, hvis man har været i makeup gamet ligeså længe, som vi har. Jeg har egentlig ikke brugt denne blush længe, fordi den ligesom var for set en overgang, men nu er den back in business, og jeg er vild med den. Farven er pink/koral med guld glitter, og selvom det måske hverken er typisk sæsonen eller min hudtone, så efterlader den sådan et fint hint af farve, der lyser lidt op her i det mørke efterårsvejr. Det var godt, jeg fandt den frem fra gemmerne, for jeg mindes ikke at have brugt andre blush hele måneden.

Månedens favoritter: September ’18

September måned gik utrolig hurtigt, hvis du spørger mig! Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at jeg er flyttet til Toronto og skal være i praktik herovre i 3 måneder, og der så er sket så meget, men hurtigt er den måned i hvert fald gået! Som I snart kommer til at opdage, så er der en masse nye produkter, da jeg muligvis har været i Sephora et par gange, siden jeg er kommet herover (ups!). Men alle produkter er noget I derhjemme også kan få fat på!

Anastasia Norvina palette
Jeg ejer ikke nogen øjenskyggepaletter fra Anastasia, men da jeg så Norvina paletten, havde jeg på fornemmelsen, at jeg bare måtte eje den. Jeg har kigget på den flere gange, inden jeg valgte at købe den, men det var bare en af de ting, som ikke ville komme ud af hovedet på mig. Jeg gav op og købte den, og det har jeg ikke fortrudt! Jeg har ikke nået at komme igennem alle farverne endnu, og jeg regner også med, at der kommer en mere dybdegående anmeldelse af den, men indtil videre er vi virkelig gode venner! Jeg forstå ikke, hvorfor jeg ikke har begivet mig ud i deres øjenskygger noget før; stor fejl fra min side! Jeg synes, den har en god version af matte til rigtig glitterøjenskygger! Og så kan jeg godt lide den indeholder noget farve og ikke bare er endnu en neutral palette! De matte farver er fantastiske at arbejde med, og glitteren skal man være lidt forsigtig med, men de er også bare rigtig flotte! Elsker denne palette lige nu!

Kan købes i Sephora eller på www.sephora.dk til 465 kr

 

Living Proof Perfect Hair Day
Jeg tømte min kæmpe shampooflaske, inden jeg tog til Toronto, eller det vil sige, jeg fyldte en rejseflaske, og så var den kæmpe flaske faktisk tom, så det kunne ikke have passet bedre. Derefter var jeg på jagt efter en ny shampoo, og normalt går jeg efter fugtigvende shampooer, men jeg synes, mit hår bliver hurtigere fedtet herovre, end det gør derhjemme, derfor ledte jeg efter noget, der ikke ville gøre mit hår fedtet. Denne shampoo sælger sig selv ved at skulle holde håret rent i længere tid, så man ikke skal vaske det så ofte. Det passede perfekt til det, jeg lige gik og ledte efter. Så jeg købte den! Jeg vasker hår cirka to gange om ugen, som jeg plejer, men mit hår bliver ikke så fedtet, som da jeg brugte min normale shampoo, så et eller andet må denne jo kunne. Der er ingen stærke dufte eller noget, den skummer fint op og er nem at skylle ud. Den udtørrer ikke mit hår og fedter det heller ikke, så det er en perfekt kombination.

Kan købes i Matas eller på www.matas.dk  til 198 kr.

 

Milani  Powder Blush 08 Tea Rose
Jeg ejer allerede en af de her blushes fra Milani, og de er så flotte, men jeg har længe gerne ville eje farven Tea Rose, fordi YouTuber Emily Noel altid har snakket om den som en perfekt farve, og her må jeg bare give hende ret. Det er en perfekt hverdagsfarve, som giver den mest neutrale farve til kinderne. Det er nok en af de mest realistiske blushes, jeg har brugt, da den giver lidt farve, uden at man ligner, man har påført blush. Og fik jeg sagt, at den er mega flot at have stående?

Kan købes på matas.dk  til 145 kr.

 

Laura Mercier Loose Setting powder in Translucent
Hvis man har været fan af YouTube i mange år, kender man helt sikkert til det her produkt! Det er en cult klassiker, og jeg må bare indrømme, at jeg godt kan forstå, hvorfor der er så mange, der er vilde med det her produkt. Jeg har købt en lille rejse størrelse, så jeg lige kunne prøve produktet uden at skulle købe den helt store. Men efter at have prøvet den og valgt den hver morgen, må jeg bare sige, at det er et super godt produkt, der lægger sig rigtig flot på huden! Den ser ikke pudderet ud, som min Kat Von D loose powder nogle gange kan gøre, men den falder mere til den naturlige side, også selvom du kan bygge den lidt op.

Kan købes på cultbeauty.co.uk 

 

Remington Krøllejern
Til dem der ikke ved det, så har jeg klippet mit hår! Og ifølge mig har jeg fået rigtig meget af, i hvertfald et godt stykke. Det går nu til skulderne – nej, det er på ingen måde kort men alligevel lidt kort for mig. Jeg er utrolig glad for det, selvom det faktisk kræver mere arbejde end det lange hår. Nu bliver jeg nødt til at gøre noget ved det, og her har jeg fundet ud af, at mit krøllejern er et fantastisk redskab. Mit hår er stadigvæk tykt, og det føles endnu tykkere nu, hvor det er blevet kortere. Derfor synes jeg, det er lidt besværligt at glatte det, da det ikke holder særlig godt, og jeg er ikke en person, der gider at bruge flere timer på det, hvorimod hvis jeg krøller det, holder det i 3-4 dage! Det er jo fantastisk, når man ikke behøver at gøre noget ved ens hår, så jeg er blevet stor fan af krøllejern igen! Hvilket jeg også var sidst, mit hår var kortere.

Da mit krøllejern er så gammelt, at man ikke kan få det mere, har jeg fundet et, som minder om, men det skal i bund og grund bare være et uden en klemme på.

Kan købes i Matas eller på Matas.dk 

 

Maui Agave Hair Mask

Det her mærke har tiltrukket mig, siden jeg så det på hylden i Matas for første gang. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men nu har jeg kastet mig ud i at prøve deres Agave hårmaske.

Jeg vil starte med at sige, at masken er fri for sulfater, silikone, gluten, kunstige farvestoffer og mineralske olier, og så er den ikke testet på dyr. Jeg synes denne liste er meget imponerende og havde aldrig tænkt over, om et produkt indeholder gluten, når vi snakker om skønhedsprodukter. Der er brugt 100% ren Aloe Vera juice som første ingrediens og derefter kokosvand til sammenligning med andre mærker, der bruger kemisk behandlet vand.

Derfor er masken blid nok til det mest skrøbelige hår, øger hårets elasticitet og hjælper håret med at modstå brud. Der står på Matas’ side, at håret ikke filtrer. Her vil jeg påpege, at det ikke helt er sandt. Jeg har lyse striber i mit hår, og det har derfor tendens til at filtre, og det gør det også, når jeg bruger dette produkt.

De anbefaler, at man lader masken sidde i 5 minutter. Da jeg købte den her maske, regnede jeg med, at det ville være en virkelig fugtgivende maske, som muligvis ville være for meget for mit hår, men her har den virkelig overrasket mig. Den overdynger på ingen måde ens hår med alt for meget fugt, og det er virkelig ikke negativt ment. Faktisk vil jeg sige, at jeg nogle gange godt kunne ønske, den gav lidt mere fugt. Til trods kan jeg rigtig godt lide masken, den har en mild duft, og den gør på ingen måde håret fedtet.

Man kan bruge masken som en leave-in maske, hvor de anbefaler, man fordeler en lille mængde i fugtigt hår og reder det ud med fingrene. Jeg har ikke prøvet denne metode, men det kunne tænkes, at denne metode ville give det ekstra fugt, som jeg godt kan mangle nogle gange.

Jeg kan godt lide indpakningen, og konsistensen på produktet tyk, så den er utrolig nem at arbejde med og ville også være nem at bruge som leave-in hårkur. Duften bliver ikke hængende i håret, men duften er virkelig behagelig og naturlig, så det virker ikke som om, man står og smører sit hår ind i parfume.

Jeg lyder måske ikke super begejstret, men jeg synes, det er en rigtig fin maske, og jeg har set, de har lavet en med vanilje, som jeg allerede er fristet til at prøve. Jeg vil helt sikkert anbefale denne maske, især hvis man er en bevidst forbruger der pga. allergi eller andre grunde går op i, hvilke ingredienser dine produkter indeholder!  

Kan købes i Matas til 119,95 kr

 

Matas Vitamin Hårmaske

De fleste kender nok Matas egen stribede serie, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ofte glemmer at kigge, hvilke produkter der gemmer sig bag striberne. Det er en skam, da der faktisk findes mange gode produkter, som alle kan fås til en overkommelig pris. I dag vil jeg snakke om deres Vitamin hårmaske, som indeholder et særligt vitaminkompleks, der styrker håret og fremhæver dets naturlige glans. Ligesom der er honning og hvedeprotein i, som skal pleje intensivt og efterlade håret blødt.

Jeg vil kalde det her en klassisk hårmaske. De anbefaler, at man bruger den 1- 2 gange om ugen, hvilket er cirka det, jeg gør. De anbefaler, at man massérer hårmasken ind i det fugtige, nyvaskede hår og lader den virke i 3 minutter, hvorefter den skylles ud.

Det er en tyk konsistens, hvilket gør, at den ikke flyder rundt og er nemmere at styre. Når man masserer den ind i håret, har jeg lyst til at sige, den skummer op, men der er ingen skum, der er bare mere volumen til masken, når den masseres ind i håret.

Den er nem at skylle ud og efterlader ikke et fedtet spor men dejligt blødt hår. Mit hår er altid en stor filtret klump, fordi jeg har lyse striber i mit hår, derfor påfører jeg altid lidt olie, inden jeg reder det ud. Jeg har ikke haft noget problem med at redde mit hår ud, efter jeg har brugt det her produkt. Jeg synes også, mit hår har tørret lidt hurtigere, end det plejer, men om det har noget med vejret at gøre, eller om det er det her produkt, kan jeg desværre ikke svare på.

Jeg føler ikke, mit hår er blevet stærkere eller noget i den dur, men den har været god til at holde fugt i mit hår og ikke gøre mit hår fedtet eller tynge det.

Parfumen, de har valgt, som de siger, ikke er allergifremkaldende, er det eneste problem, jeg har med produktet. Det er på ingen måde en dårlig duft, og det er en meget ren duft, måske hvad jeg vil kalde en voksen duft eller en sæbe duft. Jeg synes, det er meget svært at forklare. Det er ikke en duft, jeg har hadet på nogen måde, men jeg har bare ikke elsket den. Jeg er mere til frugt og søde dufte, og det er den her ikke. Når det er sagt, så bliver duften hængende i ens hår på en gode måde.

Indpakningen er på ingen måde Rituals, men jeg synes, den er meget praktisk og nem at åbne, også selvom du har våde fingre, og så gør det ikke noget at have den stående. Hvis det ikke var på grund af duften, kunne jeg sagtens have fundet på at købe den igen. Men hvis du godt kan lide en ren, sæbeduft, så synes jeg, at du skal smutte forbi Matas og prøve den her, det er nemlig en rigtig fin hårmaske.

Kan købes her og i Matas til 44,95 kr. 

 

Produkter jeg savner på mit udlandsophold

I sidste uge delte jeg mine tips til, hvordan du pakker en toilettaske til 6 måneders udenlandsophold. Den er skrevet nu, 3 måneder inde i mit ophold, og derfor fulgte jeg den ikke selv, da jeg rejste hjemmefra. Det har resulteret i, at der er en del produkter, jeg virkelig virkelig savner. Om ikke andet kan indlægget her måske give anledning til, at du tænker dig ekstra godt om, inden du fravælger nogle produkter – eller måske du kommer i tanke om nogle, du helt havde glemt?

Glattejern

Mit glatterjern var en af de ting, hvor jeg tænkte, ”hm, hvor meget får jeg det mon brugt?” og jeg rationaliserede, at jeg nok ikke ville bruge det nok til at det var livsnødvendigt at tage det med, selvom jeg derhjemme næsten brugte det hver dag, inden jeg tog afsted. Jeg skulle have taget det med. Det er så svært at have nogenlunde kort/medium hår, der ikke kan sættes pænt op, uden mulighed for at glatte eller krølle det, når man skal ud og møde en masse nye mennesker eller i byen. Den ene side af mit hår er permanent lækker, beachy-wavy, den anden side er permanent grim og strøget tilbage bag mit øre. Øv!

Parfumefri produkter

Det er nok her, jeg har mit behov for særlige produkter, og det er et behov, det har vist sig at være svært at få opfyldt hernede sydpå. Alt lige fra lotion til skyllemiddel er svært at finde i en parfumeri variant, og selvom jeg heldigvis ikke er allergisk, så har jeg efterhånden svært ved at sove i sengetøj, der dufter så intenst af blomstereng, at mine øjne løber i vand bare ved tanken.

Parfume

Lidt modsigende ovenstående punkt men jeg kunne godt have taget en fullsize med mig. Det viser sig, at mit forbrug er steget en del, fordi jeg næsten dagligt går på kaffedates, møder nye mennesker og går ud og spiser, hvor jeg gerne vil dufte godt for at give et godt førstehåndsindtryk.

Ansigtsmasker

Jeg tog én maske med, som jeg brugte, da jeg ankom efter min lange rejse. Efterfølgende regnede jeg med at købe ansigtsmasker, og det er da også muligt, men f.eks. L’Oréal maskerne, som vi er meget glade for her på bloggen, er meget svære – næsten umulige – at finde. Derudover er sheetmasker meget populære hernede, men de er alle sammen koreanske og indeholder snegle, så det bliver et nej tak fra mig (mere om det i næste uge).

Rejsestørrelser

Jeg gjorde fejlen ikke at tage rejsestørrelser med herned, og det var godt nok dumt. Jeg har manglet dem så mange gange, når jeg har skullet på weekendture og lignende. Selvfølgelig kan de købes, men det er en træls ekstra udgift, når man har en hel shampoo stående, man bare ville kunne hælde over..

Produkter i min farve

Nu, 3 måneder inde i mit ophold, begynder jeg at rende ind i den ene krise efter den anden. Min brynpen er ved at slippe op, og når man bor i et land, hvor folk primært har meget mørkt hvis ikke sort hår eller helt afbleget hår, så kan det være noget af en jagt at skulle finde en farve til os lige midt imellem. Det samme gælder foundation, fordi jeg – selv for en dansker – er meget lys i huden.

Dior Rosy Glow 001 Petal

Jeg er meget glad for denne blush, men det er en single med spejl og børste og det hele. Derfor fylder den en del, og jeg prioriterede ikke at tage den med. Det var noget af en fejl. Jeg elsker den mere, end jeg regnede med, og det er svært for mig at undvære den. Jeg har overvejet at købe en ny hernede, men det virker lidt dumt, når jeg har en liggende derhjemme, der bare venter på mig, og så er det heller ikke et helt billigt produkt.

Bite Beauty læbestift i Rhubarb

Jeg burde have sagt mig selv, at denne ville blive savnet. Jeg har gået med den næsten uafbrudt siden i sommers, men jeg valgte ikke at tage den med, fordi farven er lidt mørk til en hverdag sydpå. Gu er den ej, fortids Tanja! Dumt, dumt, dumt. Jeg tror faktisk, det er det produkt, jeg savner mest, især fordi jeg ikke lige har muligheden for at gå ud og købe en ny, hvis jeg virkelig ville have den.

Fodpleje

Jeg tror, det er noget, mange undervurderer. Det gjorde jeg selv. Jeg regnede med, det meste kunne købes undervejs, og så kommer man jo langt med en god lotion. WRONG! Jeg går min. 10 km om dagen. Det har jeg gjort i 3 måneder nu. Mine fødder er ødelagte, og den fodpleje, jeg har købt hernede, er ikke den samme og langt fra ligeså effektiv, som den jeg bruger derhjemme. Det er altså træls, når nu man skal leve 6 måneder mere eller mindre i sandaler.

 

The Ritual of Ayurveda Shampoo & Conditioner (English)

To all the people who haven’t been able to follow this blog previously, let me start by saying  that I LOVE Rituals! It’s one of those brand that just works for me. I’m close to finishing all the Rituals bath products, I had collected even if I had collected enough products to last me a year – I just can’t get enough. However, now that there are Rituals stores in Denmark, it’s a lot easier to get my hands on the products.

Today, I’m gonna tell you about the shampoo and conditioner from Rituals. Two products that actually have been defining for the time in my life and the people I have surrounded myself with. I got the products as a birthday present from Tanja so this review has been a long time coming (my birthday is in august), and not only has she given me two products I really wanted to try but she also picked my favorite scent (Indian Rose and Almond Oil). If that doesn’t define a good friendship, I don’t know what does!

To give you a bit of a reference point, my hair is thick with highlights, a slight curl and frizz. My scalp is oily, and the ends are dry because of the highlights.

The shampoo is a nourishing, ultra-shine shampoo which should make the hair shiny while adding moisture. Normally, I don’t need a shine shampoo because my hair is naturally shiny, and in fact, I normally avoid shine shampoos because I find, that they dry out the hair while trying to make it shiny. BUT! This shampoo doesn’t do that. It’s brilliant. It adds the perfect amount of moisture without making it greasy looking or feeling, and the hair will feel soft and nourished as well as clean.

The consistency of the shampoo is normal, and it’s easy to distribute it through the hair and easy to wash it out again. I always shampoo twice because it makes my hair feel clean for longer.

Looking at the conditioner, there isn’t much to say. It does what it’s supposed to, adding extra moisture to your dry ends. The consistency is a bit thinner than your average conditioner but that might just be because I’m used to using a hair mask as my conditioner. Either way, it’s not a problem.

Finally, let’s talk about the important thing… THE SCENT!! If you’re familiar with the Ayurveda series then you know how good it smells. To me, it’s an amazing scent. The rose and almond is just a perfect combo and I love using it in my hair. The scent lingers even the day after I’ve washed my hair without being overpowering. I think it’s perfect and I hope Rituals will venture into dry shampoos using this scent.

I’ve previously complained about the packaging on products from The Body Shop, saying that they could look to Rituals and learn. Again, the Rituals packaging is pretty and luxurious without putting the price up too much. The packaging holds perfectly in the shower, and though it’s a small thing, I think it’s worth mentioning.

I would definitely recommend this shampoo and conditioner. They feel a bit extra when you use them, they smell amazing and they do a good job at cleaning my hair. I’ve looked into Rituals’ other shampoos as well and I’m tempted to try more as this combo didn’t let me down!

The name that my bottles have doesn’t match what it is called now, so you have to look after the Ritual of Ayurveda to find this series.

You can buy the shampoo online here  for 85 kr.

I wasn’t able to find the conditioner on the danish webside, but I’m sure you will be able to find it in one of their stores.

Tidsfordriv juleaftensdag

Kan I huske dengang, I var børn? Ventetiden til juleaften var uendeligt lang, og tiden gik altså ikke hurtigere, når kalenderen langt om længe sagde d. 24. – faktisk var det som om, lige netop den dag sneglede sig af sted. Nogle fik lov til at åbne en lille gave tidligt på dagen, så de var underholdt, andre blev placeret foran fjernsynet til tegnefilm, og i min familie har vi altid brugt dagen på at pynte træet (en disciplin der efterhånden kun er min, så det står knivskarpt hvert år), tage på kirkegården, blande slikskåle og lave konfekt. Alt det skal jeg naturligvis også nå i år, men da jeg nu efterhånden er rundet de 24 (gisp!) tager det altså ikke en hel dag at prøvesmage slikket. I stedet vil jeg bruge ventetiden på at pleje mig selv, og I kunne jo passende gøre det samme.

Jeg vil starte dagen med et langt bad  (altså efter at have åbnet mine julekalendere, naturligvis)– jeg er alligevel oppe før alle de andre. I ved, sådan et bad med høj (jule) musik, en ansigtsmaske eller to og så lige en hårmaske. Jeg er begyndt at gøre det, at jeg renser min hud ved at bruge en eller flere L’Oréal Clay Masks og derefter påføre en fugtmaske f.eks. Origins Drink Up Mask, så min hud ikke helt strippes for det gode fugt her i vinterhalvåret. Det kan man sagtens gøre uden at fedte huden til igen, da det ikke er fugten man ønsker at fjerne men snavs! (I drømmer ikke om alle de gymnasiefester og nytårsaftener, Maria og jeg har varmet op til med diverse ansigtsmasker i fjæset – en alternativ form for forfest må man sige). Når man alligevel skal vente på masken, kan man fugte håret og komme en maske i – to fluer med et smæk og noget, jeg fornemmer, mange nok glemmer til hverdag.

I badet vil jeg skrubbe min hud med en lækker, grov scrub. Jeg bruger en detox scrub fra Stenders, og jeg føler mig som et nyt menneske, når jeg har brugt den. Min hud er SÅ blød. Benene skal lige have en ekstra tur med skraberen, og håret skal vaskes.

Efter badet smører jeg kroppen ind i en god, fed body butter, som skal have lov til at trænge ind helt stille og roligt. Soap and Glorys The Righteous Butter er ikke særlig julet, men den dufter alligevel skønt og fugter kroppen. Duften kan godt hænge lidt ved, og det har jeg faktisk ikke noget imod. Jeg har flere gange oplevet at få komplimenter på min duft, hvor det faktisk har været denne body butter, folk har kunnet dufte. Jeg vil også forkæle ansigtet lidt og påføre en lækker creme, der kan trænge godt ind, da der er flere timer, inden makeuppen skal på for mit vedkommende.

Hvis man vil give sig selv den store tur, som man normalt ikke har tid til, så skal man da gøre det netop i dag – dagen hvor tiden for en gangs skyld snegler sig afsted. Hvorfor ikke tage et fodbad? Fjerne dødt hud under fødderne, file tåneglene og presse neglebåndene ned. Husk også at vores negle har ligeså meget brug for fugt som vores hud og hår, så forkæl dem med en god olie eller creme og afslut til sidst med neglelak. Det samme kan man jo gøre på hænderne. Det bliver ikke aktuelt for mig, for jeg er nemlig i gang med en neglekur, som jeg vil fortælle jer mere om i det nye år.

Til sidst inden makeuppen skal på, mangler vi bare én ting. Huden er klar og fugtet, men hvad med læberne? Jeg tager mit lip game ret seriøst, og derfor starter jeg tidligt med at eksfoliere læberne, så død og tør vinterhud fjernes. Dertil bruger jeg min e.l.f. Lip Exfoliator. Efterfølgende tilfører jeg fugt – ikke noget for voldsomt men blot en ”almindelig” læbepomade. F.eks. synes jeg, at Nuxes Rêve de Miel lip balm er for fed, da den lægger sig som et tykt lag på læberne. Så må jeg indrømme, at jeg faktisk godt kan finde på at lægge lipliner og det første lag læbestift så tidligt som muligt, fordi jeg på den måde får bygget farven op over dagen, og så føler jeg, den holder bedre, når jeg skal spise og sludre hele aftenen.

Så er der vist ikke så meget andet at gøre end at ønske jer god jul og held og lykke, når I sidder om bordet og kæmper om mandlen.

 

Månedens favoritter: oktober ‘17

Oktober er faktisk min yndlingsmåned. Jeg elsker efteråret, fordi det er hyggeligt, og særligt oktober er en måned, jeg altid har set frem til pga. månedens sidste dag, Halloween. Mine favoritter bærer nok også lidt præg af, at efteråret for alvor er over os – der er i hvert fald flere badeting end normalt.

Soap and Glory Clean On Me shower gel

Vi har nævnt Soap and Glory før, og jeg elsker stadig deres produkter, men efter Boots International er lukket, er det blevet sværere at få fingre i. Derfor nyder jeg det ekstra meget nu, hvor jeg har taget noget med hjem fra USA. Denne shower gel dufter fantastisk, og duften bliver gerne hængende, når jeg træder ud af badet, så den er perfekt at bruge om aftenen, for nu dufter mit nattøj også som den. Jeg er vild med, at sæben er lyserød og skummer lækkert op, og at hele konceptet bag Soap and Glory bare er vildt tøset.

 

Aussie Miracle Shine Shampoo

Som de fleste nok allerede kunne tyde fra dette indlæg, så er jeg vild med denne shampoo, selvom den faktisk ikke gør, hvad den lover. Jeg har endnu ikke oplevet/bidt mærke i, at mit hår er mere skinnende end normalt, men jeg er vild med alt det andet, den gør ved mit hår. Den renser nemlig mit hår så grundigt, at jeg kun behøver at vaske det to gange i ugen, og det er da fantastisk nemt! Den kan købes i Matas og større supermarkeder.

 

Essie chincilly

Denne har faktisk været blandt mine favoritter før, nemlig i juni sidste år. Det er sådan en neglelak, som ikke ser så interessant ud ved første øjekast, men når jeg først har fået den lagt, så lægger jeg den på igen og igen og igen og igen (I har fanget den..) Den er pæn, nedtonet og klassisk uden at være kedelig.

 

Rituals Sakura Body Cream

Det er ingen hemmelighed, at vi her bag bloggen elsker Rituals. Jeg fandt for nyligt denne lille tube bagerst i skabet, og så var min lykke ellers gjort. I kan læse mere om serien her, men hvad der kendetegner den er, at det er gode produkter med en rolig, spa-agtig duft. Cremen trænger hurtigt ind, og min hud føles blød uden at være fedtet. Duften kan godt blive hængende lidt, og derfor bruger jeg den mest om aftenen, hvor jeg alligevel ikke har andre dufte på.

 

Barberklingen.dk

Barberklingen.dk er et forholdsvis nyt tiltag på det danske marked, der i bund og grund er levering af barberblade på abonnement. Det er smart og fungerer godt. I kan læse mere om konceptet i næste uge, hvor jeg deler mine erfaringer med jer.

Støt Brysterne – Hvornår har du sidste skiftet din hårbørste?


Har I også bemærket, at hårprodukter er gode til at støtte brysterne? Det er også tilfældet i dag, hvor det skal handle om et produkt, jeg faktisk har snakket om før; nemlig HH Simonsens Wet Brush Detangler. Sidst jeg skrev om den, sammenlignede jeg den med Tangle Teezer. I mellemtiden har jeg også prøvet en Mason Pearson, og nu, efter at have fundet min Wet Brush frem igen, kan jeg sige, at Wet Brush simpelthen bare er den bedste børste, der findes! Den løber gennem håret, som var det smør, og den er klart de ekstra penge værd sammenlignet med billigere børster. Nu skal det her selvfølgelig ikke bare være en gentagelse af, hvad jeg skrev sidst, men også lidt en påmindelse om hvornår du sidst har skiftet din hårbørste?

De fleste af os er rigtig gode til at skifte vores tandbørste, når den ikke kan bruges mere, vaske håret når det er beskidt, men hvor ofte skifter vi egentlig vores hårbørster? Jeg tror ikke, mange gør det ofte nok. Det er jo ikke noget, man snakker om eller tænker over, medmindre ens hårbørste er ved  at falde fra hinanden.

Tænk over det, din hårbørste bliver slidt og beskidt som alt andet, og så står man der og kører en beskidt hårbørste igennem håret. Børsten opsamler jo alt det snavs, der kan sidde fra gamle produkter, og næste gang du så kører børsten igennem, spreder du det ud i dit rene hår. Derudover bliver børsten jo også slidt, og det er ikke altid åbenlyst, for den virker jo, den er bare mindre effektiv, end den kunne være. En slidt børste kan faktisk være med til at skade håret ved at rive i det. Når nålene på din børste bøjer, står i forskellige retninger, falder ud eller samtlige dutter mangler på enden af nålene, så er det ved at være tid til at skfite din børste.

Det var netop tilfældet med min gamle, pink Wet Brush, som jeg netop har skiftet ud. Tidspunktet kunne ikke være mere perfekt, for HH Simonsen støtter nemlig også kampen mod brystkræft. De har lanceret en Wet Brush i et specielt Støt Brysterne design, som støtter brysterne med 25 kr. for hver solgte børste. Børsten koster 150 kr., og denne gang kan jeg sige, at du får et produkt i hænderne, der ikke findes bedre.